Lasse og Christian tilbragte pinsemandag et par timer sammen
med svabergasten på ”Det gode skib Liss” og som det fremgår af billedet herover slappede Lassse af i fin stil.

En svag, nordlig vind på 3 – 4 sekundmeter,
bragte det skib og besætning ud mod Middelgrunden. Kunne være et udmærket udflugtsmål,
men der er landgang forbudt, med mindre man lejer sig ind og helst ankommer med
hurtiggående speedbåd eller helikopter.

Middelgrunden og alle dens herligheder, er udbudt til salg og
går man med interesser i at åbne et sejlersted alá Flakfortet, kan den
erhverves for 15 millioner euro, så det bliver nok ikke de to partreddere der
investerer, selvom salgsopstilling og prospektet ser lovende ud.

Senere blev der ankret op tæt på kysten i Svanemøllebugten.
Her blev frokosten indtaget, akkompagneret af lydene fra badende, der inde på
stranden trodsede det stadig ret kolde vand.