Vinden er omkring 10 sekundmeter fra nord, da ”Det gode skib
Liss” med Svabergast og Svabergastlærling fredag stævner ud og sætte kursen
østover.

Med en nordlig vind, er det som om, det ellers stille og
rolige Øresund bliver en anelse mere oprørsk. Bølgerne der kommer fra Oslo, puster sig op, til større end normalt. Den positive vinkel; turen bliver lidt mere uforudsigelig,
sådan alá rutsjebanen i tivoli, første gang man prøver den – og det er med et
beskedent sat forsejl, alligevel er muligt at gå 6 knob.

Sikkert fortøjret i havn på Flakfortet, bliver grillen tændt
op, og Svabergastlærlingen gør klar til at diske op med lækkerier fra
lærlingekogebogen. Men der er lige før projektet må skrinlægges. Havnefogeden, svensktalende
og myndig, forklare, at der kun må grilles på dertil indrettede grillpladser.
Svabergastlærlingen, der lader til ikke at forstå svensk, hverken sprog eller fagter, fortsætter heldigvis sit forehavende. Heller ikke da havnefogeden, holder knastørt, nærmest
selvantændeligt græstørv frem mod ham, forstår han budskabet.

Heldigvis, for efter nødvendig forberedelses og tilberedningstid,
disker han op med en sand overflod af kulinariske fristelser. Tomat, mozzarellasalat,
nænsomt tilsat årstidens krydderier, frisk pasta kogt al dente, og Svinemørbrad
vendt i olie og krydderier, med skiver af mozzarella, tilberedt på Cobegrill,
varmet op til den helt rigtige temperatur, med kul fra Brugsen.

Desserten, stempelkandekaffe alá Liss og småkager fra Føtex,
bliver indtaget under dæk, i skæret (og varmen) fra olielampen. Livet under dæk
havde godtnok ikke været det samme, hvis den tidligere ejer havde haft held med, at
tage den lampe med.

Med god vind og mindre bølger, går turen retur til
Svanemøllen. Lander i god tid til, at Svabergastlærlingen kan nå at passe sit
bijob som assisterende tjener ved Hillerødkammerkors festarrangement. Alt i alt en fin tur, hvor besætningen også
oplever gråænder efter bedste evne, forsvare deres meget små, ny udklækkede
ællinger mod hidsige, sultne måger.