Undervejs på ”Det gode skibs” forsommertogt, har
Yachtskipper af 3 grad, forretninger at gøre i land, så en af destinationer bliver
henlagt til Helsingør.

Dog ikke uden besværligheder, for den dag turen går
fra den svenske by Raa til Helsingør, blæser det op til 15 sekundmeter og der
er bølger af en anselig størrelse. Hertil kommer at vinden er nordlig, som er
kursen fra Raa til Helsingør. Så man kan roligt sige, at besætningen får tjekket, at skib, mast og rig holder. Får øvet vendinger, krydssejlads
og får testet tålmodigheden, og at det vandtætte sejlertøj vitterligt er vandtæt. Hertil kommer at færge og skibstrafikken er massiv på det smalleste stykke i mellem Helsingør og Helsingborg, så både krydssejlads og siksaksejlads bliver øvet.

Kun en enkelt gang oplever besætningen, at et skib i
kæmpeklassen tuder advarende, 5 gange. Signalet som besætningen i
den maritime ordbog, finder ud af betyder; ”Jeg er i tvivl om deres hensigter”. Og så er det der
går et lys op for Yachtskipperen; for hvor mange gange i et festligt lag i
yachtklubben, har han ikke oplevet kvindelige gæster tude 5 gange!?

Helsingør er en by hvor der meget at kikke på, så da
yachtskipperens forretninger er afsluttet, benytter besætningen muligheden for
at være kulturelle. Kronborg er nabo til havnen, industrihavnen på den ene side
og lystbådehavnen på den anden, så et besøg her er nærlæggende. Her bliver
kanoner, slotskirken og en busfuld meget blege, fotograferende, stereotype japanere
studeret.

Helsingør Domkirke fra 1500 tallet, får også et besøg.
Rygtet siger at der i den østlige side af kirketårnet, er indemuret en død
murer. Dog ikke en underbetalt fra de baltiske lande, men en flaske der hyler, med
vinden i den rigtige retning. Man tror længe det spøger, når man en mørk
nattetime, hører den uhyggelige tuden, indtil man finder ud af, at det er byggefolkene
der har moret sig med at indmure flasken.

En fin tradition
kirken har, er ”dåbstræet”. Det fungerer på den måde, at hver gang et barn bliver
døbt, bliver hans eller hendes navn syet på et stofæble sammen med datoen for
dåben. Æblet bliver hængt på dåbstræet efter dåben og senere, når børnene er
blevet etårstid, kommer de til en “æblehøstgudstjeneste” og plukker
dem igen.

Kirketjeneren er
meget opmærksom på Svabergastens kamera og hun mener, at det er en rigtig dårlig idé
at fotografere de mange hjerter på træet. Svabergastens der engang har læst en
bog om indianerspådomme, spørg, om det er fordi, hun (kirketjeneren) mener fotografiet
stjæler barnesjælen? Nej, siger hun og smiler overbærende, det er fordi æblerne
trænger til at blive støvet af.

Efter et
begivenhedsrigt døgn i Helsingør, forsætter forsommertogtet med vinden ind fra
agter, sydover mod Barsebäck.