”Det gode skib Liss” har på sit sommertogt været forbi Höganäs.
En by omgivet af flot natur på den svenske vestkyst, med ca. 13.000 indbyggere, som er kendt for sin keramik produktion.

Et keramisk kendetegn, er også havnemolen mod syd, som
henover et par hundrede meter, er dekoreret med keramik, og hvilken keramik det
er. Det må være samtlige byens børn, der hver har dekoreret en keramikflise.
Med tegninger, digte, udsagn og hvad det eller er faldet dem ind. Og som en skriver; selv sten kan tale, og det kan der jo være noget om.

Som altid, når besætningen anløber en havn, skal den
lokale kirke besøges og det er heller ingen undtagelse her. Ekstra fint blev det,
at besætningen tændte et lys og sendte en tanke til Lisbeth, en kær slægtning,
som på samme tidspunkt blev begravet i Danmark.

Besætningen kom også forbi Mölle, som udover at være
beliggende for foden af det imponerende
Kullaberg, det vi danskere kalder Kullen også er
kendt for at husene har Sveriges højeste kvadratmeterpris. Byens huse ligger forskudt op ad klippesiden og alle har havudsigt.
Kaffen blev drukket på det lekendariske Grand Hotel, helt øverst på klippesiden,
hvorfra der er imponerende udsigt over havet.

At så også det var så heldigt at den tidligere ejer og nye
hustru kom forbi med ”Det gode skib Rupee”, gjorde bare opholdet
endnu mere vellykket. Der blev grillet, spist god mad og fortalt
røverhistorier.

Svabergastlærlingen passer fint sine pligter om bord, dog
bliver der tid til at charmerer sig ind på havnenes unge piger. Dog skal scorereplikkerne
måske lige justeres, for det virkede i hvert fald ikke helt efter hensigten i
morges, hvor han henvendte sig til en kvinde. For det første viste det sig, hun
talte tale svensk og da de så var ”gået forbi hinanden nogle gang”, kom
replikken, der måske skulle ha´ virket… men ikke gjorde det; ”undskyld, men
det er bare fordi du ligner min mor!”