(Læs med Jørgen Leth stemme)

En mand… en afslappet mand i Lønstrup… ved vandet… i sit
domæne… det er her han bestiger klitten. Han ejer klitten. Det er her han er
ægtemand… det er her han er far. Han er fredfyldt… roen indtar´ ham… hans sind…
når klitten er besteget… øllet drukket… krabberne fanget… med et stykke spegepølse…
fra slagteren… der har sommer… åbningstider og gode tilbud… på skiveskåret pålæg.

Han er rolig… manden fra Lønstrup. Han har… inden for
rækkevidde… familien…Anton…Sveta… med de Russiske aner. Der er idyl… fiskebuffet,
et værtshus der har åbent hele året… og lange traveture langs vandet. Og endnu en
klit… der skal bestiges.

Det er 1963… det er 1963, året hvor et barn bliver født… nøjagtig
50 år efter… forandres verden… og Lønstrup… Han bliver voksen… han er…
Lønstrup… familie… verden… værtshuset der har åbent hele året…

Lønstrup smelter sammen… alting smelter sammen… til en metafysisk organisme der
bare… er.