“Besætningen på “det gode skib” satser på det sikre, når der
vælges, rute, dybde og havn. Derfor er det med lidt stolthed, besætningen
beslutter sig for at afvige fra normalruten, som Gps og søkort anbefaler og sætter
kursen mod “Vejdyb”, en naturhavn, hvilket vil sige, at der ikke er nogen
havn, men et beskyttet område, langt væk fra alting.

Hvis man er heldig, har Dansk Sejlunion lagt en ankerbøje ud
i disse naturhavne. I tilfældet ”Vejdyb”, er det faktisk så heldigt, at unionen
også har oplyst koordinaterne, hvor den ligger, nemlig; 56,57,9 grader nord,
10,19,1 grader øst. Positionen er et hjørne af det ellers til tider, noget
hidsige Kattegat, ved Limfjorden. Det minder om en hemmelig lomme, beskyttet
for bølger, men ikke for vinden
Man finder ind, ad snørklede (vand)veje. På den ene side af
afmærkningerne, de steder der er afmærkninger, er der så dybt, at selv store
krydstogtsskibe kan gå ind. Imens der på den anden side, går fugle rundt og er tørre
på bugen. Så det kræver koncentreret navigation og en sikker hånd hos
rorgængeren.

Besætningen læser sig til, at en måde at finde stedet er: ”Følg randen fra
Kattegat ind mod Hals. Drej fra til BB, lige efter nummer 2 røde bøje, efter
Salt og Pepper. Hold syd vest (225 grader) indtil ankerbøjerne kan ses og er
stik syd. Drej derefter stik syd til bøjerne nås. Vær i øvrigt opmærksom
vandets farve. Bliver det lyst er du ved at gå på grund”.

For Svabergasten, der har et
indsatsområde i forhold til at følge en simpel ”opskrift”, er den smøre ikke ligefrem
en der giver tryghed. Det er der derimod i at bruge to elektroniske
søkort og den helt almindelige papirudgave. Jo, man er vel dækket ind.. hvis nu
“noget” svigter.

Turen der til, går fint. Begge elektroniske søkort og den
helt almindelige papirudgave fungerer. Efter 20 minutters sejlads og mønsternavigation,
når ”Det gode skib” frem til positionen. Et forunderligt sceneri, hvor Kattegat,
en del sø, med skum på toppen, kun er 100 meter væk. Dog adskilt af en smal
landtange, som i gennem de sidste mange tusinde år er blevet dannet af vejr,
vind og strøm. Man ser den først når man er stødt ind i den – eller man
konsulterer søkortet.

Det er ved at være sent. Besætning ser frem til, at komme i
gang i kabyssen, til at studere fuglelivet på den smalle landtange, til at se
solnedgange og opgange, som det er beskrevet i bøgerne, skulle være så flotte.
Der er bare lige det… at bøjerne der skal fortøjes ved… er der ikke. Og modet
der indtil nu, har styret ”Det gode skib” uden om alle fare og forhindringer,
rækker ikke rigtig til at ankre op, ude i ingen ting, et godt stykke ude i
Kattegat.

Så ”Det gode skib” lister derfor slukøret
tilbage ad samme snørklede rute, som det kom ind ad, igen uden at ramme ind i
noget. Sætter i stedet kursen mod haven i Hals, hvor der venter andre og nye
oplevelser. Og nu da naturhavnen er skiftet ud med en plads, ganske tæt på
kiosk, toiletter og italienske restauranter, kommer Yachtskipperens datter på
besøg, men det er en anden historie.