”Det gode skib Liss” har været puttet for vinteren, vi nåede
det lige inden – eller faktisk imens den første sne lagde sig. Nu glæder
besætningen sig en ny spændende, solfyldt sæson, med en masse nye spændende oplevelser.

Her på tærsklen til
en ny sæson glider tankerne tilbage til et fantastisk 2013, med over næsten 900
sømil og mange fine timer på vandet og i havn. En sæson hvor alt var som det plejede at være. Fx blev det godt
vejr, høj sol næsten fladt vand og ok vind når yachtskipperen påmønstre togtet.
Fint nok, men han var nu ikke specielt anerkendende, overfor Svabergast og Svabergastlærlingens
beretninger om regnvejr, 12 sekundmeter og bølger på størrelse med huse… mindre
huse i hvert fald.

En sæson hvor besætningen også blev ganske habil ud i, at
navigerer uden om massive skærgårdsklipper, der ikke lige lader sig flytte af
et mindre sejlskib og en erkendelse af, at der er rigtig mange sejlbåde der
vælger Læsø som destination. Men rart var der.

Lidt atypisk var det, at Yachtskipperen sejlede de sidste
sømil alene, fra Rødvig på Stevns til Svanemøllen og det kan med sikkerhed
siges, at han sad ved roret det meste af tiden. En af Svabergastens sidste
”bedrifter” inden han afmønstrede i Korsør, var nemlig med en ufiks bevægelse,
at gøre den ellers meget anvendte og meget lydige autopilot, ukampdygtig. Sorry
skipper.

Og… ikke mindst, og helt som det plejer, blev besætningen vidne
til lærlingens glubske appetit på livet og Nutella. Ofte oplever Svabergasten
og Yachtskipperen at lærlingen på sommertogtet, har en tilgang til livet der er
lidt anderledes, end hvad man ellers ser hos Svabergastlærlinge.

Fx undrede det meget, at lærlingen havde
adskillige pakker Tampax tamponer med i sin oppakning.

– Hvem er det til, spurgte den øvrige besætning undrende.

– Til mig selv

– Til dig selv?!… det kommer du til at forklare? (lærlingen er jo af hankøn!)

– Jo, jeg har set i reklamerne, at når man bruger Tampax tamponer, så kan
man svømme, cykle, dykke, klatre i bjerge og gå til fest… og det har jeg altid godt kunne tænke mig at kunne!

Den øvrige besætning spurgt ikke yderligere til detaljerne.

,