Besætningen på “Det gode skib Liss” mødte Rolf for første gang for 3 år siden.
Det var regnvejr og det brød han sig ikke om. “Jävla svensk pissväder” kunne
man høre ham mumle, når han gik forbi i sin blå kedeldragt. Han er heller ikke glad, når efterårsstormene af og til raser og får vandet til at stige så højt, at det når hans dørtrin.

Hans lille jolle med fiskergrejet ligger der stadig,
men Rolf sejler ikke så meget mere. Når vejret er til det, sidder han mest på
bænken foran sit lille røde hus i Bäckviken. Med emalje kaffekoppen i hånden
følger han livet i havnen. På en forsommerdag emmer det af ro, svensk sommerhygge
og afslapning.

En dag blev han gennet væk. Et par store meget myndige
mænd i mørke jakkesæt, mener at han for en stund, må drikke sin kaffe et andet sted.
Det var den dag dronningen besøgte Hven for første gang nogensinde. Spørg du ham, viser han dig gerne billederne af kongeskibet, der ankrede op lige
uden for havnen og chaluppen der sejlede majestæten ind i havnen og lagde til, næsten foran hans hoveddør.

Er er man til det, kan man nemt få en sludder med
Rolf. Efter at have boet her næste hele sit liv, har han svar på de fleste
spørgsmål, du har om livet på Hven. Hans begyndte i 1946. Faren stak af, moren
kunne ikke have ham, så han flyttede ind hos plejefamilien, i det lille gule hus
ved siden af vandrehjemmet.

Siden kom han ud og sejle, på de mange
verdenshave og fik en kæreste i Malmø. Hvis du spørg ham, skulle han nok være
gået fra hende lidt før. Men sådan noget ved man jo først altid bagefter.

Lige nu sidder han på bænken. Ansigtet er skægget og furet, tænderne har taget farve fra mange års brug af snustobak, så smilene er sjældne, men varme. Der er ikke noget kongeskib på vej, kun
sejlbåde og færgen med dagsturister, der sejler imellem Landskrona og
Bäckviken. Øllen ved siden af Rolf, har han fået af besætningen. Den passer på
en eller anden måde ikke ind i billedet, på samme måde som strikketrøjen,
kasketten og emaljekaffekoppen gør det.