Blog Image

Det gode skib Liss

Det gode skib Liss

Logbog for det gode skib af Svanemøllehavnen i København.

Liss er af mærket Maxi 77.

Yachtskipper af 3 grad forstår at navigere

2013 Posted on Wed, July 10, 2013 22:11:31

Et er at være forsvarligt påklædt, som de to partsreddere
er her med, med redningsvest, kasket, dolk og solbriller. Noget andet er at
være i besiddelse af det helt rigtige navigationsudstyr. Noget af det mest
driftsikre der findes, er tilfældigvis med på billedet her;
Svanemølleværket. Holder ”Det gode skib” sig på god sigt og på kikkeafstand af
Værket, er det altid muligt at finde hjem. Betryggende for besætning, gæster og gaster.

Men, nu da Sommertogtet står for døren, kommer ”Det gode
skib” jo lidt længere væk fra hjemhavnen og dermed forsvinder navigationsmuligheden
og pejlemærket Svanemølleværket, bogstaveligtalt i tågerne. Det gør jo unægtelig
navigationen lidt mere besværlig.

Og dog, for Yachtskipperen mener, som den veluddannede
mand han er, at han har opfundet en navigationsmetode, der er mindst lige så
driftsikker.

Metoden er enkel og går ud på, at så snart ”Det gode skib
Liss” anløber en havn, bliver Svabergastlærlingen sendt til den lokale bager efter
to kanelsnegle. Og når teksten på bagerposen,
fx er “Brød fra Vedbækbageren”, ved man, at man er anløbet i Vedbæk, Genialt!

Yachtskipper af 3 grad ved hvor
han er og kan med ret ryg i sømandsuniformen, ligne det han er; en det er lykkes at
sejle mange, mange sømil, henover det der vand, hvor der ingen vejskilte er.
Uden det på noget tidspunkt har været nødvendig at udstille al sin uvidenhed, ved at spørge, “undskyld, er det her
ikke”…?

Men på sommertogtet til Bornholm går det alligevel galt. Ikke
fordi det bliver farligt, de store katamaranfærger sejler ”Det
gode skib Liss”, udenom. Nej, der måske mere det, at Svabergastlærlinge, der har
holdt 15 fødselsdag om bord, nok er en anelse ukoncentreret. Måske lidt konfus oven på det overvældende morgenbord, eller måske er det dampene fra den maling han bruger til at vedligeholde?

I hvert fald, ikke så længe efter Svabergastlærlingen er sendt af sted til
bageren, som meget belejligt kører helt ned til kajkanten, kommer han hurtigt noget rystet
og bleg tilbage… og han er ellers rimelig lys i forvejen.

”Se hvad der står på posen”, får han fremstammet og
holder bagerposen med de to kanelsnegle frem… ”Jeg tror… jeg tror vi er
sejlet for langt” hvisker han skræmt. Og den øvrige besætning forstår hans uro. På
bagerposen står der; ”Istanbul bageren, vi bager efter gamle Russiske
opskrifter”.



Rektor på Sankt Annæ er sur på Liss

2013 Posted on Mon, July 01, 2013 23:45:17

Smagsløg er forskellige og vi reagerer forskelligt, selvom krydderiet
er tilsat ganske forsigtigt, med nænsom hånd og strittende lillefingre.

Hvilke ingredienser og krydderier, der blev tilsat ”Det gode
skib Liss” weekendtogt, så en fin sejleweekend, kom over niveau? Tja… det må
være et af de her blandingskrydderier, men ikke helt ved hvor man har. Man ved ikke
hvor stærkt, hvor sødt eller hvor bitteret det er. Det der blev brugt, bestod af
flere forskellige ting; en tyvagtig sulten måge, en polterabend, nøgenbadning, bagernes
dårlige øje, godt vejr, 15 – 18 sekundmeter blæst, spøgelset Helmuth, røgvand i
store mængder, søsyge, en yachtskipper, en svabergast, en dreng fra Det Danske Drengekor,
et blafrende læsejl og en filosof fra Østerbro.

Vind, krængning, kaskader af vand og hule drøn, når bunden af
”Det gode Skib” ramte en bølgedal, gjorde togtet og sejloplevelsen lidt mere intenst
og spændende, end der på forhånd var lagt op til. En drivvåd, meget koncentreret
filosof fra Østerbro, med et solidt tag i søgelænderet med den ene hånd og en våd,
kold dreng fra Det Danske Drengekor, i den anden, mente jo nok, et væsentligt spørgsmål
brændte sig på.

”Hvordan er det nu lige med kølvægten og det der med, at
båden derfor ikke kan vælte”? – råbte han gennem stormen og stemte så godt han
formåede for ikke at glide ned, i med benene imod kistebænken under ham.

Yachtskipperne, besætningens absolut mest belæste ud i det
maritime, forsikrede, at Liss ikke væltede nogen steder. Allerhøjst budgettet.
Og ud over at kunne noget om søkort, navigation og vigeregler, var Yachtskipperen på det tidspunkt også den der var mest varm
og mest tør. Det havde nu ikke noget at gøre med kvaliteten af hans 3.500
kroners sejltøj, men mere fordi han som den eneste stod i læ bag sprayhooden,
halvejs nede i kabyssen.

Anton, drengen
fra Det Danske Drengekor klarede turen med bravur, ham skal der nok komme en
god sømand ud af. Mere problematisk er det, at partredderne og deres relation
til Det Danske Drengekor. For når når det nye skoleår starter, risikerer de at
skulle stille til møde på Sankt Annæ Gymnasium, til irettesættelse fra Rektor Povl
Nygård Markussen.

For turen startede
så fint med, at Anton, fra Det Danske Drengekor, mestrede den smukke, lyse ”Alt” tone.
Helt som det skal
være når man er dreng i sin bedste alder.

Men… efter Anton i løbet af weekenden har
været udsat for lidt af hvert, på en tur der har gjort drenge til mænd, er det
nok slut med at kunne bidrage med den lyse”Alt” stemme i det Danske Drengekor… nu er
det nok mere brummer eller bas.



Aspirantlærling og en sulten måge

2013 Posted on Sun, June 23, 2013 10:17:34

Måske Svabergastlærlingen (som her ser meget sulten ud) har et ønske om at avancerer i
graderne lidt hurtigere, end de 25 år yachtskipper af 3 grad har sat ham i
udsigt der nok går, før han får flere stjerne på skulderen. I hvert
fald introducererede han på weekendens togt fætter Frederik, som ny Svabergastlærlingeaspirant.

Og vel retur til egen hjemhavn, efter en fin tur i hårdt
vejr, kan det godt være at, der er muligheder. Svabergastlærlingeaspirant Frederik,
holdt stand i 12 – 15 sekundmeter vind. Han lå uden for ret meget brok i ske
med Svabergastlærlingen i forkahytten, hmm… imens elementerne rasede udenfor –
og han konfirmerede under morgenskafningen næsten de samme mængder Nutella.

Og så tog han det pænt, at han blev udsat for en af Svabergastlærlinges
ikke så pæne jokes. Han var nemlig blevet fortalt drabelige historier om, hvordan
bommen havde det med at komme flyvende, særligt i hårdt vejr. Og han derfor
under hele turen, skulle være iklædt cykelhjelm! Men netop fordi aspirant Frederik
er en sød op pligtopfylden ung mand, der ikke stiller spørgsmål når der blevet
givet en ordre, så bar han med værdighed under turen, sin cykelhjelm og
naturligvis redningsvest.

End ikke da en måge i kingsize, under aftenskafning styrtdykkede
og snuppede aspirantens, store, lækre, ”slagterens ekstra store hvidløgspølse” for
næsen af ham, lod han sig ryste. Men han kikkede godt nok længselsfuldt på den
øvrige besætnings tallerkner… og på mågen der sad lidt derfra og så mæt og
veltilfreds ud.



Balsam for sjæl og legeme

2013 Posted on Wed, June 05, 2013 22:07:02

Undervejs på ”Det gode skibs” forsommertogt, har
Yachtskipper af 3 grad, forretninger at gøre i land, så en af destinationer bliver
henlagt til Helsingør.

Dog ikke uden besværligheder, for den dag turen går
fra den svenske by Raa til Helsingør, blæser det op til 15 sekundmeter og der
er bølger af en anselig størrelse. Hertil kommer at vinden er nordlig, som er
kursen fra Raa til Helsingør. Så man kan roligt sige, at besætningen får tjekket, at skib, mast og rig holder. Får øvet vendinger, krydssejlads
og får testet tålmodigheden, og at det vandtætte sejlertøj vitterligt er vandtæt. Hertil kommer at færge og skibstrafikken er massiv på det smalleste stykke i mellem Helsingør og Helsingborg, så både krydssejlads og siksaksejlads bliver øvet.

Kun en enkelt gang oplever besætningen, at et skib i
kæmpeklassen tuder advarende, 5 gange. Signalet som besætningen i
den maritime ordbog, finder ud af betyder; ”Jeg er i tvivl om deres hensigter”. Og så er det der
går et lys op for Yachtskipperen; for hvor mange gange i et festligt lag i
yachtklubben, har han ikke oplevet kvindelige gæster tude 5 gange!?

Helsingør er en by hvor der meget at kikke på, så da
yachtskipperens forretninger er afsluttet, benytter besætningen muligheden for
at være kulturelle. Kronborg er nabo til havnen, industrihavnen på den ene side
og lystbådehavnen på den anden, så et besøg her er nærlæggende. Her bliver
kanoner, slotskirken og en busfuld meget blege, fotograferende, stereotype japanere
studeret.

Helsingør Domkirke fra 1500 tallet, får også et besøg.
Rygtet siger at der i den østlige side af kirketårnet, er indemuret en død
murer. Dog ikke en underbetalt fra de baltiske lande, men en flaske der hyler, med
vinden i den rigtige retning. Man tror længe det spøger, når man en mørk
nattetime, hører den uhyggelige tuden, indtil man finder ud af, at det er byggefolkene
der har moret sig med at indmure flasken.

En fin tradition
kirken har, er ”dåbstræet”. Det fungerer på den måde, at hver gang et barn bliver
døbt, bliver hans eller hendes navn syet på et stofæble sammen med datoen for
dåben. Æblet bliver hængt på dåbstræet efter dåben og senere, når børnene er
blevet etårstid, kommer de til en “æblehøstgudstjeneste” og plukker
dem igen.

Kirketjeneren er
meget opmærksom på Svabergastens kamera og hun mener, at det er en rigtig dårlig idé
at fotografere de mange hjerter på træet. Svabergastens der engang har læst en
bog om indianerspådomme, spørg, om det er fordi, hun (kirketjeneren) mener fotografiet
stjæler barnesjælen? Nej, siger hun og smiler overbærende, det er fordi æblerne
trænger til at blive støvet af.

Efter et
begivenhedsrigt døgn i Helsingør, forsætter forsommertogtet med vinden ind fra
agter, sydover mod Barsebäck.



Jordmorkaffe hos Kirsten

2013 Posted on Sun, June 02, 2013 19:44:49

”Det gode skib Liss, holder en kurs, tæt på vinden, nordover
til Hven, Der er på 5 -8 sekundmeter og næsten fladt vand, så det er en
fin sejlads. Sommertemperatur og høj sol på himlen, betyder som det altid gør, at Yachtskipperen smøre
sig ind i velduftende faktor meget høj sololie, som sender sansesystemet på
langfart mod sommertogter.

Vel ankommet til hyggelige Beckvigen, der har et begrænset
antal pladser, oser det af sommer, sol og hygge. Jordmoren Kirsten fra Århus og
Urban besøges på deres vegetariske spisested, Pumpans. Her laver de, de lækreste
vegetariske retter og rister deres egen kaffe, Nepal, Indien, Bali, Kenya, Etiopien, Colombia og Den Dominikanske Republik.

Det viser sig at
staben er blevet udvidet med Kristine fra Skanderborg, som nu ad omveje, via
Lanskrona også er havnet på Hven. Og det viser sig også at Kirsten har droppet sin
nebengesjæft som jordmor i Helsingborg. Det blev lidt for bøvlet at kommet hjem
til Hven, efter lange dage med at hjælpe børn til verden.

Så måske derfor faldt talen naturligt på øens færgefart. Ombygningen
af det lille havneanlæg er stort set færdigt. Dog mangler der noget finish, men
det dufter nyt og toiletterne er pæne. Et finish der også mangler, måske det
vigtigste, er en færge og et færgeleje der passer sammen. For det har det vist
sig, at den dyrt indkøbte færge ikke kan fungere sammen med det dyrt byggede
havneanlæg. 200 millioner kroner ups… godt nok i svensk valuta, men alligevel. Så
nu skal der være stormøde på øen. Man kan næsten høre vrede skånske paroler, ser
for sig fakkeloptoget i tusmørket og de knyttede næver.

Men uanset en færgefart der fungere, så er der pænt og naturen
bliver nydt i fulde drag. Torden og regnvejr har holdt sig pænt på afstand over
i øst… ind til nu.



Forsommertogt

2013 Posted on Fri, May 31, 2013 19:52:05

Nu da Yachtskipper af 3 grad for en stund har sluppet
chefkontoret, frokostordninger, firmabil og Radikale politiske gøremål, står
årets forsommertogt for døren.

”Det gode skib Liss” har planer om at gå nordover, men også
denne gang, vil det blive en anelse småbesværlig. Vind og tordenbyger kommer fra nord og
modvind og tordenbyger er lidt besværligt for et sejlskib.

Undervejs på ”Det gode skibs mange togter, støder vi ofte på
skibsnavne, som der kan være en historie bag. Vi møder på en af årets første ture Elskebeth på Flakfortet.
Adspurgt fortæller den harmonikaspillende skipper, at navnet egenligt skal være
Elsebeth, men en lille spejderdreng kan ikke finde ud af at sige det, så det bliver
til Elskebeth.

På samme tur møder besætningen også Jørn Nielsen, fra
Kastrup, skipper på ”Det gode skib Olsen”. Hans skib er opkaldt efter en gammel
Shubidua sang. Svabergasten kikker lidt undrende, så skipperen fortsætter; du ved… ”I østen stiger Olsen op”.

Det sker heldigvis også tit, at ”Det gode skib” krydser kurs
med den tidligere ejer og hans nye 37 fod store, Delphia, med ståhøjde, badeværelse, alverdens
luksus. Jo, jo, fint skal det være… selv skipperens kvindelige selskab er alltid
i en klasse for sig, lækker og velduftende. Og så kan det jo undre, at skibet er døbt, Rupee… efter en indisk
møntsort?!



Bølger fra Oslo

2013 Posted on Sun, May 26, 2013 12:21:05

Vinden er omkring 10 sekundmeter fra nord, da ”Det gode skib
Liss” med Svabergast og Svabergastlærling fredag stævner ud og sætte kursen
østover.

Med en nordlig vind, er det som om, det ellers stille og
rolige Øresund bliver en anelse mere oprørsk. Bølgerne der kommer fra Oslo, puster sig op, til større end normalt. Den positive vinkel; turen bliver lidt mere uforudsigelig,
sådan alá rutsjebanen i tivoli, første gang man prøver den – og det er med et
beskedent sat forsejl, alligevel er muligt at gå 6 knob.

Sikkert fortøjret i havn på Flakfortet, bliver grillen tændt
op, og Svabergastlærlingen gør klar til at diske op med lækkerier fra
lærlingekogebogen. Men der er lige før projektet må skrinlægges. Havnefogeden, svensktalende
og myndig, forklare, at der kun må grilles på dertil indrettede grillpladser.
Svabergastlærlingen, der lader til ikke at forstå svensk, hverken sprog eller fagter, fortsætter heldigvis sit forehavende. Heller ikke da havnefogeden, holder knastørt, nærmest
selvantændeligt græstørv frem mod ham, forstår han budskabet.

Heldigvis, for efter nødvendig forberedelses og tilberedningstid,
disker han op med en sand overflod af kulinariske fristelser. Tomat, mozzarellasalat,
nænsomt tilsat årstidens krydderier, frisk pasta kogt al dente, og Svinemørbrad
vendt i olie og krydderier, med skiver af mozzarella, tilberedt på Cobegrill,
varmet op til den helt rigtige temperatur, med kul fra Brugsen.

Desserten, stempelkandekaffe alá Liss og småkager fra Føtex,
bliver indtaget under dæk, i skæret (og varmen) fra olielampen. Livet under dæk
havde godtnok ikke været det samme, hvis den tidligere ejer havde haft held med, at
tage den lampe med.

Med god vind og mindre bølger, går turen retur til
Svanemøllen. Lander i god tid til, at Svabergastlærlingen kan nå at passe sit
bijob som assisterende tjener ved Hillerødkammerkors festarrangement. Alt i alt en fin tur, hvor besætningen også
oplever gråænder efter bedste evne, forsvare deres meget små, ny udklækkede
ællinger mod hidsige, sultne måger.



Varm og rar pinsemandag

2013 Posted on Mon, May 20, 2013 23:23:14

Lasse og Christian tilbragte pinsemandag et par timer sammen
med svabergasten på ”Det gode skib Liss” og som det fremgår af billedet herover slappede Lassse af i fin stil.

En svag, nordlig vind på 3 – 4 sekundmeter,
bragte det skib og besætning ud mod Middelgrunden. Kunne være et udmærket udflugtsmål,
men der er landgang forbudt, med mindre man lejer sig ind og helst ankommer med
hurtiggående speedbåd eller helikopter.

Middelgrunden og alle dens herligheder, er udbudt til salg og
går man med interesser i at åbne et sejlersted alá Flakfortet, kan den
erhverves for 15 millioner euro, så det bliver nok ikke de to partreddere der
investerer, selvom salgsopstilling og prospektet ser lovende ud.

Senere blev der ankret op tæt på kysten i Svanemøllebugten.
Her blev frokosten indtaget, akkompagneret af lydene fra badende, der inde på
stranden trodsede det stadig ret kolde vand.



Mini forsommertogt

2013 Posted on Tue, May 14, 2013 00:08:29

Efter årets første mini, forsommertogt, anløb ”Det gode skib
Liss” sent søndag eftermiddag, hjemhavnen i Svanemøllen, efter at have krydset ned igennem Øresund.

Vejret var som det plejer at være først i maj. Temperaturer
lidt over frysepunktet og solen dejlig, men ikke så man blev forbrændt. Vinden… hmm.
Der var for lidt af den, for meget af den og den der var, kom fra forkerte
retning… til tider.

Besætningen talte på dette togt, en narrativ coachende,
emeritus sygeplejeske, som oven i købet, flere gange i forskellige havne, blev
forvekslet med Julia Roberts, noget af cocktail. Om det er kendetegnede for besætninger af den
kaliber, at de medbringer store rober, vides ikke. Men at store rober kræver meget
plads, blev hurtigt tydeligt. Det er i hvert fald første togt nogensinde, at for-
kahytten er blevet omdannet til et maritimt ”walk in closet” .

Det skal dog siges, at kølige maj- temperaturer, inkluderede
hue, vanter og halstørklæder og selskabelige arrangementer i Rungsted og hos
gamle bekendte på Flakfortet, krævede anderledes nydelige gevandter. Så alt i
alt betød det naturligvis behov for noget mere garderobeplads, end den minimale, en
Svabergast normalt har brug for.

Uanset ekstra vægt forskibs, blev turen østpå til Flakfortet, nordvest på til Rungsted, østover til, Kyrkbakken på Hven og retur til Svanemøllen, klaret med bravur af ”Det gode skib Liss” og den narretive, coachende, emeritus sygeplejeske.



sæsonens første tur

2013 Posted on Wed, May 01, 2013 00:00:40

Yachtskipper af 3 grad, gennemgik med svabergastlærlingen sikkerhedsudstyret,
inden denne sæsonens første tur med ”Det gode skib Liss”. Alt var naturligvis i
orden.

8 sømil blev det til, så spændende bliver det, om ”Det gode
skib Liss” i denne sæson tilbagelægge flere end de 850 sømil det blev til
sidste år.

Vandet var fladt i dag og med noget der ligner 10
sekundmeter vind, så det var kun nødvendig at sætte et ganske lille forsejl for
at skyde en fart på 6 knob.

Det ”Det gode skib” havde det meste af vandet for sig selv, en
temperatur på køleskabsniveau gjorde nok sit til at holde de fleste i havnen, eller
hjemme i de varme stuer.



Sej Svabergastlærling

2013 Posted on Mon, April 22, 2013 17:58:57

Besætningen på det ”Det Gode Skib Liss” er ret velekviperede
når det kommer til duelighedsbeviser, certifikater og godkendelser til at føre
skibe af en anselig størrelse. Svabergasten og Svabergastlærlingen diskuterer
stadig, om certifikatet Yachtskipperen erhvervede sig i Lalandia, er et
snorkelcertifikat eller snorkecertifikat?

Sidste nye på certifikatfronten er, at Svabergastlærlingen, til
årets første mønstring bekendtgjorde, at han nu havde erhvervet sig retten til
at bære flaske! Det var nu ikke noget der imponerede Yachtskipperen, der i sin tid
har båret temmelig mange flasker, tømte og fyldte.

Svabergastlærlinge lod sig nu ikke slå ud af Yachtskipperens
uvidenhed og iklædte sig hele udstyret og tilbød for en god ordens skyld at inspicerer
Liss´ køl og bund, nedefra. Det var vel og mærke, ganske få dage efter, havisen
var brudt op og det var slut med at gå tværs over havnebassinet.

Som det fremgår af billederne, er vandet på denne årstid
endnu uden alger og derfor klart, med en sigt op til seks meter. Men man kan
ikke få det hele, for vandet er altså kun lige blevet isfrit! Så da
Svabergastlærlingen afmønstrede for at ta´ mod Hillerød var hænderne stadig
følelsesløse og ubrugelige, så man kan håbe for Svabergastlærlinge moren, at
han ikke skulle tisse lige med det samme.



Lilleputland, eller…

2013 Posted on Sun, April 21, 2013 10:17:17

På ”Det Gode Skib Liss” burde kommunikation måske være en
øvelse der øves lige så meget som ”mand over bord”, ”vanskelige passable havneanløb”
og ”skipperkone udkik”.

For da Yachtskipper af 3 grad under et ugelangt togt, måske
under manglende indflydelse af østrogener, fortalte om næste destination, ”et hyggeligt lilleputland”, tændte det med det samme julelys, agterlanterne og håb i øjnene hos
Svabergasten og svabergastlærlingen. Det var svært at sove de kommende nætter, for endelig for der udsigt til, at besætningen kunne komme i land
og få… hmm… ”afløb for opsparet energi”.

Men skuffelsen skulle vise sig at blive enorm. Humøret gik bund og endelig i land, var der var optræk
til mytteri. For sjældent havde Yachtskipperne været så uklar i sin kommunikation, med så store konsekvenser til følge. Destinationen var, som Yachtskipperne havde fortalt det – ”et
lilleputland”. Ikke, som Svabergastlærlingen og Svabergasten havde troet, håbet og ønsket det… et lille put i land!!!



Vand under kølen

2013 Posted on Fri, April 19, 2013 17:14:31

Så har ”Det gode skib Liss” igen vand under kølen.

Under behørig guidning
af Havnemester Simon, blev Liss løftet fra sit vinterleje, til en kranbil, der
kørte hende 200 meter til havnekanten, som så endelig løftede hende til hendes
rette og trygge element. Og som altid, da operationen igen var veludført, gav
Simon besætningen et velmene ”ha´ en god sæson” med på vejen. Motoren startede
og Liss sejlede hjem til sin faste plads.

Simon er en mand med flere talenter og en lystsejler i
Svanemøllehavnen kan takke blandt andet ham for, at han i dag er i live. For da
sejleren pludselig faldt om med hjertestop, reagerede Simon præcis som det
forskrives, ved at iværksætte livgivende førstehjælp. Havnefogeden var hurtigt
fremme med hjertestarteren – og da
ambulancen efter 4 – 5 minutter nåede frem, var manden lykkeligvis blevet genoplivet.
Sikken en formiddag i Svanemølle havnen, der heldigvis endte lykkeligt.



Førsteklasses malerteam

2013 Posted on Mon, April 15, 2013 23:05:45

Så sneg temperaturene sig endelig over frysepunktet og det
gjorde forrådet af bandeord også, da eliten fra Nordvestsjælland var indkaldt
til at få malet og gjort klar til ny sæson. Og det var såmænd ikke svabergastlærling
Anders der første an, men der imod svabergastlærlingeaspiranterne Filip og
Gustav.

Og det skal siges, bandeord og det høje aktivitetsniveau til
trods, at sjældent er der blevet kælet så meget for Liss´s køl, som det var
tilfældet den søndag. Så den hastigt kommende søsætningsdato til trods, blev
ikke brug for at tilkalde den tidligere ejer og hans hær af lykkelige malersvende.

Svabergastlærlingen var en god læremester. De to aspiranter
var forholdsvis opmærksomme på, hvordan bundmalingen skal håndteres. Heldigvis
var de for en kort stund temmelige uopmærksommen, da Svabergasten mente, det
var på sin plads også at smøre det blankpolerede, meget hvide fribord ind i blå
Hempel bundmaling. Heldigvis blev fribordet reddet af en anselig stor mængde
terpentin og en masse knofedt.

Med hensyn til billedet af de tre mestermalere, har den
øvrige besætning lovet lærlingen at sige; at han altså ikke normalt ser sådan
ud, men gummerne der er ved at blive rette på plads, så der kan komme gang i
servitricekysseriet på de kommende togter, kløede, noget så eftertrykkeligt!



Endelig… snart!!!

2013 Posted on Sun, April 07, 2013 21:43:37

Nu er det forår… næsten. Presningen er taget af det ”Det
gode skib Liss”, lugerne er blevet åbnet for første gang, siden vintermørket
sænkede sig over Svanemøllehavnen og skibsnissen kan holde fri ind til
november.

Men til trods for det burde være anderledes, har vandet indtil
for få dage siden, været for stift til, at Liss igen, kan få vand under kølen.
Og frostgraderne har været for massive til, den kostbare bundmaling kan smøres
på.

Helt nytteløse har arbejdsweekenderne dog ikke været. Der er
blevet slebet og poleret, med et ganske fint resultat til følge. Se bare
lærlingens kønne spejlbillede i den blankpolerede skibsside.

Og når man nu har en energisk svabergastlærling på kontrakt
og ikke har meget at sætte ham til, fordi vinteren nægter at slippe sit tag, må
der naturligvis findes andre opgaver. Og tiden er ikke blevet brugt på tant,
fjas og lediggang, for lærlingen har i stedet fortæret store mængder af Yachtskipperens
Chili Con Carne og hjulpet den øvrige besætning med grave og havearbejde.



Tak…

2012 Posted on Sun, December 23, 2012 18:33:46

Når der nu er snestorm, minusgrader og julen står for døren,
så er det en god tanke, at det nu går mod lysere tider og ”Det gode skib Liss”
er trukket på land og puttet forsvarligt under sin vinterpresenning. Eftersom
Svabergasten i efteråret har været ukampdygtig og virket på halv styrke, er det
været fint at få hjælp til afrigning, optagning og nedpakning. Tak for det.

Og alt imens fygesneen forhåbentlig fyger andre steder hen,
end ind på loftet – er det jo nærlæggende at drømme sig tilbage til de sidste
ture i sensommeren, hvor vandet endnu ikke var stift og for koldt til, at selv
Svabergastlærlingen vil betakke sig.

Fx da ”Det gode skib” i 30 graders varme ankrede op ved
middelgrunden og Kabysassistent Bidstrup serverede bajersk øl og udsøgte hjemmelavede
frokostspecialiteter. Og på, hvordan
hele besætningen efterfølgende blottede deres muskuløse kroppe og hoppede i det
stadig nogenlunde tempererede hav.

Eller da ”Det gode skib” en lørdag var så heldig at have sin
egen beat Box med, da Julius, rapperen fra Farum sammen med sin søster Mie, gjorde
Øresund usikker – og Carsten og Mette teede sig som forelskede teenagere.

Eller da Svabergastassistenten midt under afrigningsmiddagen,
igen formåede næsten at score en af de temmelig yndige, unge servitricer. Yachtskipperen
og Svabergasten tænker noget for noget. For er det sådan at de skal øse ud af
deres viden om knob, korrekt sejlføring og navigationens grundprincipper, så må
det være på sin plads at Svabergastlærlingen kommer med nogle tips om, hvordan
pokker han gang på gang, næsten får scoret servitricerne!

Julen varer som bekendt lige til påske og det er sådan cirka
også der, presenningen igen bliver taget af ”Det gode skib” og forårsklargøringen
kan begynde. Så ganske som han plejer, er Svabergastnissen rykket ned i
kahytten, hvor han vil holde øje og ser til, at ”Det gode skib Liss” klare sig
igennem vinteren og er klar og frisk til nye, spændende eventyr i 2013.

Kære alle store og små, unge og gamle, maskuline og feminine,
koner og ekskoner, kammerater, veninder, kærester og kommende koner, børn, svigerbørn,
bonusbørn, bonusbørnebørn… tak for året der er gået. Vi, partsredderene, Yachtskipperen
af 3 grad og Svabergasten, ser frem i det nye år, igen at se jer alle, til
hygge og sejlads.



Flådens friske fyre…

2012 Posted on Tue, September 18, 2012 22:10:37

Flådens friske fyre, Frederik og Sebastian valgte at
bruge et par timer en søndag i august, sammen med deres mor og svabergasten på det
”Det gode skib Liss”.

Planen var sol, sommer, sejltur og sandwich alá Dalbjørn,
men vejret og en beboerfest med risiko for tømmermænd gjorde, at det i stedet blev
til sensommersejltur, jordbærkage og badetur.

Sebastian mente efter kort tid, at det gik lige langsomt
nok og blev ikke synderlig imponeret da Svabergasten kunne fortælle, at en de 4
– 5 knob ”Det gode skib” præsterede i den lette luft, svarede til 8 – 10 kilometer.
Et forslag om at sætte også storsejlet og gå lidt tættere på vinden for at få
lidt mere fart og søgang, mente Sebastians mor var en dårlig idé.

Sandwichene var efter aftale skiftet ud med en
jordbærkage, indkøbt i hovedstadens fineste konditori. Det vidende den fantastiske
smag og flotte emballage om. Så med det in mente, var det ikke helt værdigt, at
Flådens friske fyre lokkede Svabergasten til, at kaste sig over jordbærkagen.
Og det var endnu inden den ellers undværlige Liss stempelkandekaffe var
brygget, og tallerkner og skeer var fundet frem. Lige den dag var det måske
meget godt der ikke var så mange andre skibe på vandet, for helt kønt var det
nok ikke.

Dagen blev afsluttet med at ”Det gode skib” kastede
anker, så de friskeste af flådens friske fyre kunne bade svømme og dykke. Svabergasten,
der normalt er en af de absolut friskeste, mente han burde blive på broen. Men Sebastian
benyttede sig af muligheden for en af årets sidste badeture. Frederik nåede at
skifte til badetøj, at finde håndklæde og badevinger, og at svinge benene ud
over skibssiden, men modet svigtede. Flot nok, for det kræver også en sej sømand
at sige fra.



Familietur, del 3

2012 Posted on Wed, August 29, 2012 22:11:32

Det hårde sømandsliv, med lange togter, landlov uden søvn og
betaling af underhold i adskillige havne, tar´ på kræftener. Det må selv for de
sejeste sømænd erkende, fx Yachtskipperen og svabergasten. Så derfor er det
også velkomment, at der kommer nye sømandsaspiranter til, som med tiden, efter
en lang oplæring kan ta´ over. Om 20 -30 år.

Et døgns tid havde besætningen på ”Det gode skib” fornøjelsen
af, at være sammen med svabergast aspiranterne, Gustav og Filip. Og meget frugtbar
viden som aspiranterne gav fra sig, sugede den ældre del af besætningen til sig.
Fx hvordan man spiller minigolf i regnvejr, hvilken madding krabber bider på,
hvordan man bedst driller sin bror, hvordan man synger om Faxekondi, at nej
ikke altid betyder nej, at man ikke behøver at være ret gammel for at kende samtlige
synonymer med reference til… et af sømandens vigtige arbejdsredskaber.

Alt i alt en rigtig drengetur, som drengeture skal være, med
frisk luft, fiskeri, god mad, slagsmål og for lidt søvn. Spændende hvad
aspiranterne kan lære besætningen på de næste togter, de deltager på.



Familietur, del 2

2012 Posted on Mon, August 27, 2012 21:47:53

Lørdag aflagde familien Ladefoged Jensen ”Det gode skib” et besøg.
Arrangementet lød på høj sol, fladt vand, let vind, salat, rødvin og grillbøffer.
Men modernatur ville det anderledes så bøffer blev byttet ud med kaffe og chokoladekage
og det flade vand og lette vind, blev byttet ud med 8 – 10 sekundmeter vind og
bølger. Men det holdt tørt. Måske farmor sad på sin sky og holdt øje, i hvert fald
gjorde hun sit til, at det ikke regnede et par timer.

Vejrskiftet genererede ikke Svabergastlærlingeaspirant
Tobias, der hele eftermiddagen sad ved roret og flot styrrede ”Det gode skib”
gennem søerne. Han kunne dog ikke forhindre, at kaskaderne ind i mellem, stod
op over stævnen, hen over cockpittet og gaster

Var ”Det gode skib” en anelse større og det derfor havde været
muligt at medbringe dansende tøser og alkohol i anselige mængder, havde Svabergastlærlinge
af reserven Daniel, som den sømand han er, jo nok gjort det. Men selv for den
sejeste sømand, kan landlov være en anstrængende affære, så han forholdt sig meget
naturligt passiv under sejladsen. Så var der også kræfter til den kommende
landlov… og de dansende tøser.

Alt i alt en dejlig eftermiddag, hvor det i stille stunder,
med vinden agten fra og bølger der rullede i den rigtige retning, var muligt at drikke stempelkandekaffe alá Liss og spises chokoladekage alá Ladefogde Jensen.



Familietur

2012 Posted on Thu, August 23, 2012 23:02:46

En herlig lun august sommeraften, var Svabergasten så heldig, at få familien med på en sejltur. Christian, den ældste Svabergast søn, måtte desværre melde afbud på grund af kursus. Så det var Svabergast ex kone Lonnie, Svabergast søn Morten og svabergast svigerdatter Ida der drog mod solnedgangen og aftenens destination Flakfortet. Solskin, en let vind på 3 – 4 sekundmeter og fladt vand, gjorde at de 6 sømil blev tilbagelagt uden søgang.

Den lille havn var denne aften velbesøgt, men det lykkedes at finde en fin plads og da der samtidig var tændt op i grillen, var det storset blot var at lægge kødet på, anrette den medbragte salat og åbne rødvinen.

Siden, da Lonnies hindbærspecialitet skulle nydes, blev det lidt hektisk. Hindbærspecialiteten, vistnok en trifli, med en hemmelig, men meget velsmagende creme, går fra at være uovertruffen til at være himmelsk, når nydes med ”Det gode skibs” stempelkandekaffe”. Også en specialitet, som brygges på friskmalet kaffe fra Colombia, men afhentet i en velasorteret kaffebutik, i indre København, tilsat 90 grader varmt vand. Ikke koldere ikke varmere. Der er gjort forsøg med kaffe fra Netto… og det går an.

Men… men, den EL stander der skulle forsyne ”Det gode skib” med strøm, der igen skulle drive den kedel der kan fabrikere 90 grader varmt vand, fungerede ikke. Og da besætning på det sidste togt, havde lavet meget kogekunst, der inkluderede to spritblus, var forsyningen sprit også sluppet op.

Et raid til havnefogedens lille butik, bekræftede kun, at han lige havde solgt den sidste dunk sprit til nogle unge tyske sejlere. Men heldigvis kunne havnefogeden, selvom han er ung og svensker, godt forstå situationerne med Lonnies hindbærspecialitet og den manglende kaffe, så han forbarmede sig og forærede ”Det gode skib” en dunk der ellers skulle bruges til rengøring. Så har rengøringen på den lille ø, været mangelfuld på det sidste, er det hindbærspecialitetens skyld!

Ved solnedgang gik turen i en ganske let vind tilbage mod hjemhavnen, snart var ”det gode skib” indhyllet i aftentusmørket og lanterne blev tændt. Skibe der passerede mørket og de mange lys inde over København blev studeret. Ca. kl. 23.00 anløb ”Det gode skib” Svanemøllen efter en dejlig tur med familien.



Musik for sjælen

2012 Posted on Sat, August 04, 2012 01:29:14

Med 4 ugers sommertogt der går på held, er der naturligvis flere oplevelser fra de 600 – 700 sømil, der ligger forrest, i erindringsbanken. Flere af musisk karakter.

På Falsterbo et eller andet sted lyden af et orkester, der pludselig kommer til syne. Glade unge mennesker og spillede så det var en fryd.

Tomands jazzorkesteret, Tao Højgård og Thomas Frank, der spillede på Le Port en aften i Vang. På forunderligvis supplerede de hinanden. Når det var nødvendigt for en af dem, at få en tår øl eller en smøg, forsvandt han og vendte tilbage. Ganske elegant hoppede de ud og ind af hinandens soloer. Faldt ind og fortsatte som havde han været der hele tiden.

Og i en tætpakket og hyggelig havn på Femø, var der ved solnedgang pludselig en tysk svabergast der stillede sig op på fordækket med sin trompet. Snart efter lød en smuk solo, der nåede rundt i alle kroge af den lille havn, alt i mens flaget på hans eget og mange andre skibe, højtideligt blev strøget.

Der er en tradition for at der klappes, hujes og vinkes når det det sidste skib om eftermiddagen forlader Christiansø. En ekstra dimension var det den dag, en operasanger der havde holdt ferie i en af kunstnerhytterne på Christiansø, skulle sejle hjem. Med en kraft der imponerede, stod han i stævnen og sang, ”Der går altid både tilbage”.

Noget af teksten lyder;

Ja, du som for længst drog fra hjem og fra land og lever derude i Vesten,

din tanke går tit over vej – over vand og kalder så minderne frem.

Og føler du stundom i hjertet et savn, så hvisker du mors kære navn:

Der går altid både tilbage, tilbage til Danmark igen.

Et sikkert giro 413 hit, udødeliggjort af Holger Fællessanger Hansen for 70 år siden.

Den trygge plads i hjemhavnen Svanemøllen, hvor egne fortøjingerne altid ligger klar, er parat til at modtage ”Det gode skib”. Sommerens gæstesejlere må nu finde en plads andet steds. Det grønne skilt ”her er plads” er vendt til det til det røde ”Det gode skib Liss vender hjem efter sit sommertogt”.



Hvor himlen kysser jorden…

2012 Posted on Sat, July 28, 2012 10:39:48

Hvor himlen kysser jorden, var overskriften der fængede besætningen på ”Det gode skib”. Noget andet der også fængede, var tanken om at få igen lov til, at omgås østrogener. Efter mange uger på søen, er der ligesom mere end rigeligt testosteron. Så hvad var så mere nærliggende, end at sætte kursen til Femø, der jo blandt andet er kendt for sine kvindelejre, hvor der nødvendigvis må være en masse østrogen. Den er også kendt for sin jazzfestival, men den starter først i næste uge.

I et prospekt for lejren, havde Yachtsskipperens læst, at der var mange muligheder for adspredelse, der var meget anderledes end det hårde liv til søs. Fællesbarbering af ben, danse og dase, snakke køn, karriere og politik, grine, lære om stjerner og selvudvikling, synge, bade, massere, dyrke yoga, spille trommer, bold, klæde sig ud og feste. Ved nærmere eftertanke, alt sammen noget besætningen rigtig godt kunne tænke sig at prøve.

Så glade og fro, drog besætningen ud på øen, for at lede efter østrogenerne. Men lad det med det samme være indrømmet… vi nåede ikke så langt… kom kun til bageren. Her blev vi bare stående og kikkede på kagerne…



Havnefogeder

2012 Posted on Thu, July 26, 2012 22:49:10

”Det gode skib” har på sine togter mødt en hel del forskellige Havnefogeder. I Ballen havn på, er det næsten som man tror Richard Gere og ”Officer and a Gentleman” er kommet til Samsø, når F.B Pedersen tager imod iført hvid officersuniform.

Og så er der Krister, Sheriffen af Hven, gudsnådetrøste den som ikke følger hans anvisninger. Han går ikke i hvid uniform, men kan kende ham på cyklen og er det regnvejr, på det orange, sæt regntøj, de flagrende arme og hans gjaldende velkomst, ”velkomna til Hven”

Stereotypen på en havnefoged, er typisk den myndige, lidt bryske, ”voksne mand”, med en lang karrierebaggrund fra søen, som nu at dømme efter hans udstråling, lidt modvilligt, er gået i land. I ført reglementeret havnefogedkasket, skuldertaske og fløjte, patruljer han nu på havnemolerne og svare på spørgsmål om hvor det nærmeste toilet er. Har han brug for opmærksomhed fra de indkommende skibe, pifter han myndigt og bestemt og gestikulerer i den retning han har udset sig, dit skib skal fortøjer. Og det er uanset hvad dine planer ellers var.

Det sker imidlertid det at, havnefoged begrebet flytter sig. De sidste par dage er besætningen stødt på en ny type havnefoged, nemlig ganske unge mænd. Stille og forsagte uden at ville forstyrre ret meget, går de rundt i deres meget selvlysende sikkerhedsveste. De er ikke særligt rappe i replikken og kan ingen af de røverhistorier fra de 7 verdenshave, ”de rigtige” havnefogeder kan. Nok fordi de aldrig har været på et verdenshav. Sågar var en af de unge mænd vi mødte, fikseret med en halskrave og kunne dårligt bevæge sig. Sad blot stift på sin stol og lignede en der havde brug for ynk. Og det fik han; for eksempel en der spurgte til, om han havde føleforstyrrelser i forbindelse med hans nakkeskade og… om han (havnefogeden!) havde problemer med vandladningen… om det indimellem dryppede ufrivilligt. Så kan man vist begynde at tale om, at det gamle stereotype havnefogedbillede er under afvikling. Det er altså svært at forstille sig ham den bryske, med hår mellem tænderne, blive stillet lige det spørgsmål.



Sej senior og solskin

2012 Posted on Thu, July 26, 2012 00:13:08

Vejret har igen i dag været solrigt og stort set vindstille. En enkelt gang prøvede besætningen på ”Det gode skib” at sætte sejl, men som teenagere før kl. 11.00, forblev de dovne og passive. Så det blev dagen hvor motor og selvstyre fik lov at arbejde de 28 sømil fra Kåseberga til Gislövs Lage på den Svenske Sydkyst og Yachtskipperen fik tid til at ta´ fodbad, vaske tøj, hænge det til tørre og hænge ud i prædikestolen.

På sommertogtet indtil nu, har det været småt med både i ”Liss størrelsen”, typisk har det været skibe på minimum 40 fod, vi har ligget side om side med. Ingen grund til mindreværd af den grund, men på Christiansø mærkede ”Det gode skib” dog, bogstavligt talt presset fra de store kæmper.

Planen var, at ”Liss” i den idylliske, som regel altid tætpakkede havn, kunne slippe af sted med, upåagtet at ligge i anden position, udenpå en stor motorbåd. Men sådan skulle det ikke gå. Indenfor en halv time lå der pludselig hele 5 skibe uden på ”Det gode skib” – alle velmærke i sværvægtsklassen, det yderste, en særdeles velvoksen katamaran.

I samarbejde med en solid vind på 10 – 15 sekundmeter, klemte nu minimum 15 tons skib, ”Det gode skib”, så det knagede og bragede i Liss’s velholdte, men aldrende skrog. Det holdt naturligvis, men Svabergasten tjekkede adskillige gange om de mange fendere, var blevet mere flade end halvflade.

Derfor var det dejligt for en sjælden gangskyld, at ”Det gode skib” fik muligheden i Kåsaberga, at ligge uden på et skib der var mindre end ”Liss”. Skibets ejer var en frisk, ældre mand på 75, som vi ikke fik navnet på, men som reagerede, når vi kalde ham ”Granna” (nabo). Adspurgt om navnet på hans skib ”Mojn 3”, fortalte han, at han lige havde haft en sejlpause på 50! år, men nu var han altså begyndt at sejle igen, som 75 årig. Komplementeret på hans alder, refererede han til en kammerat på 88 år, der også sejlede alene, blandt andet til Tyskland. Ham så han som sit pejlemærke, fortalte ham og smilede. Og nu har besætningen på “Det gode skib” også et pejlemærke.



På tur med Sillehoved

2012 Posted on Mon, July 23, 2012 22:01:30

Da det stod klart at sommers togt med ”Det gode skib Liss” skulle gå til Bornholm, var en af de ting besætningen gerne ville nå på turen, at komme på guidet tur med Søren P Sillehoved. Pissebækken, Døndalen, Hammershus, Rønne gamle by, Ekkodalen, Christiansø og mange andre steder er det muligt at være sammen med denne fortæller af gudsnåde. En formidler mange andre formidlere, uanset formidlerhverv, kunne lære meget af.

Det lykkedes desværre ikke at komme med på en af Sillehoveds guidede ture og dog. For på en af besætningens daglige runderinger på Christiansø, som fx kom forbi ”Verdens ende”, ”kongens have” og ”Hertugindens Batteri”, stod han der pludselige og fortalte. Altså, han var ikke alene, med ham var vel 150 ”gæster”, som han selv kalder det. Alle ville de høre historierne fra mesterfortællerens egen mule.

Besætningen lyttede lidt med, men overlod så Sillehoved til sine gæster. Vi nåede fx ikke at høre om han stadig, når han løfter højre hånd, fortæller røverhistorier og når han løfter venstre kun taler sandt.

Og vi tænkte også om hans 150 gæster, ved at han udover at være forfatter. fotograf, naturvejleder, ornitolog også har en baggrund inden for damelingeri? Det siges, at han på et tidspunkt kendte det fleste kvindelige rønneborgers undertøjsstørrelser.

Nå men, det er en anden historie, kommer man forbi Bornholm, bør man sætte et par timer af til at være i selskab med Søren Peder Sillehoved.



Sikke’n fest vi har haft nu i nat…

2012 Posted on Sun, July 22, 2012 23:10:25

Sikke’n fest vi har haft nu i nat, Åh ja åh ja åh, Klokken var fem før vores gæster gik hjem og de sang åh ja åh ja åh…

Sådan ville Johnny Reimer og han partyband synge det, nu også besætningen på ”Det gode skib Liss”;

Besætningen går jo som bekendt ud i verden og møder den og dens udfordringer, med et åbnet og nysgerrigt sind og så derfor frem til, hvad natten ville bringe af, hmm… fest farver, som ikke nødvendig burde involvere ”Det gode skib”.

Men det kom nu til alligevel. De feststemte unge mennesker i den gamle træbåd, havde haft fin opvarmning, med drikkevarer og røgtobak. De var, må man sige i ret godt humør, før, under og efter. Eneste tidspunkt, de ikke så snakkesalige, var da de ankom og de skulle manøvrer der noget slidte båd ud og ind i mellem adskillige skibe i 2 millioners klassen – og deres motor satte ud, så de ganske hurtigt gled hen mod det gigantiske bovspyd, den tremastede skonnert, Activ, var udstyret med.

Deres kvindelige gæster, var så glade at de tissede ud over rælingen, talte højt og havde store problemer med at komme hele vejen over Liss søgelænder. Det resulterede i brag og eder, når 60 – 70 kilo dødvægt ramte fordækket.

Efter der havde været ro et par timer – det var her Liss besætningen fik deres søvn – lukkede festen i forsamlingshuset ”Månen” og så kom vore naboer i det gamle træskib retur. Fem mand høj, med op til flere kvindelige ledsagere. Og efter at have danset ganske højlydt henover ”Det gode skibs” fordæk adskillige gange, fortsatte festen, nu igen et par meter fra besætningens køjer. Som sagt, mere Roskilde kodeks en sejler kodeks.

Heldigvis skulle en engelsk sejler, afgå ved femtiden og vore unge venner i det gamle træskib, måtte forflytte sig, til en anden del af havnen. Her fortsatte festen, sikkert til fortrydelse for deres nye naboer. Og ganske som forventeligt, i løbet af dagen, har der været ret stille ved den gamle træbåd.

Nu ser besætningen frem til en nat, kun med den fest og de farver de selv står for.



Roskilde på Christiansø?

2012 Posted on Sat, July 21, 2012 23:28:58

Så har ”Det gode skib” lagt den lille, hyggelige Vang havn bag sig og er stævnet ind på Danmarks yderste punkt, den hyggelige Christiansø. De 22 sømil blev klaret i fin stil. Efter at have rundet Hammerknuden, fik skibet vind og bølger ind, stort set agten fra, så selvstyrren blev sat til at arbejde og besætningen kunne liggende henslængt i ammepude og hynder, slappe af og nyde at solen.

Og her sidst på dagen kan det konstateres at ”Det gode skib” på mange måder, er havnet på kontrastrenes havneplads. Efter et par dage at have været stort set eneste båd i havnen, ligger sejlbådene på Christiansø i lag, ud til 5 – 6 position. Det betyder, at man som inderste båd, kan risikere at der er temmelig meget trafik henover fordækket.

Udsigten ud agter, er til en stor tremastet skonnert, hvis bovspyd er længere end Liss´s mast er høj. Naboerne til bagbordsside er otte ind til nu, velopdragne unge mennesker på en gammel træbåd. At dømme efter grin, løsslupne snak og lugten af brændt halm, har de det hyggeligt. Besætningen på ”Det gode skib” forholder sig i skrivende stund forholdsvis afslappet til, at nabobesætningens kodex i forhold til opførsel, mere er hen ad Roskildefestival end den er til lystbådehavn. Spændende hvad natten bringer af oplevelser.

Og som noget nyt, har besætningen også oplevet solskin flere timer i træk og lidt varme gjorde det muligt at indtage Yachtsskipperens udsøgte mad i cockpittet. En middag komponeret over temaet ”vis mig hvad du har i kabyssen og jeg laver gourmetmad ud af det”.



Sej sømand.

2012 Posted on Fri, July 20, 2012 23:21:50

Besætningen på ”Det gode skib”, syntes jo nok de hører til de seje, der gerne stiller op til blæst, høj sø,, kulde, ja kort sagt dansk sommervejr. Men på vores vej rundt i kongeriget, sker det, vi støder på sømænd, der er en lille smule sejere.

Peter fra Skærbæk ved Fredericia havde sendt familien til Kreta og ene mand taget turen til Bornholm. Med start kl. 4 om morgenen og med vækkeuret på bedste langturs- sejlermaner, stillet til at ringe hvert tyvende minut og selvstyreren indstillet på Hasle, blev turen og sidste stræk fra Møn i den 32 fods spidsgatter, klaret på 14 timer. At rullegenuaen undervejs brød sammen blev også håndteret.

Og når man nu er i gang, så snupper man da lige en kajak, laver et par Grønlændervendinger i rum sø og padler til Vang spiser et æble og padler tilbage igen. En tur på 4 sømil, vel og mærke i høj sø og 10 – 13 sekundmeter vind.



Vang, en perle

2012 Posted on Fri, July 20, 2012 00:06:47

På cykeltur, på vej mod Finnedalshuset på Slotslyngen, kom besætningen på ”Det gode skib Liss” og en stor håndfuld FDF’er, en sommerdag i 1998 forbi Vang, et lille hyggeligt fiskerleje på Bornholms vestkyst. Og den oplevelse skulle gøre så stort et indtryk, at det er blevet til mange gensyn siden. Og denne gang i eget skib.

Vang er en smuk og fredfyldt perle, hvor man finder Danmarks stejleste bakke, med en stigning på 7,2 % fordelt over 1280 meter, der er en sommercafe tæt ved havnen, restaurant Le Port som er verdensberømt i vide kredse for sit fanstatiske køkken, et galleri, et stenbrud og… tja, så er der vel ikke så meget mere. Men rart er her.

Efter de sidste dage at have oplevet hård vind, var vinden i dag løjet og turen fra Rønne til Vang forgik til en afveksling stille og roligt. Farten var omkring 5 knob og bølgerne ikke alarmerende.

Havnelodsen kunne berette at havnen kan besejles døgnet rundt, i op til 14 sekundmeter vind. Men det havde besætningen svært ved at forestille sig, skulle kunne lade sig gøre og det kunne havnefogeden heller ikke. En anden ting der naturligt nok, ikke kunne læses i hverken kort eller havnelods var, at der midt i havneindløbet svømmede dykkere rundt. De var godt nok markerede efter forskrifterne, med oppustelige bøjer de trak efter sig, men særlig heldigt var det ikke. Nå men alt gik godt, hverken dykkere eller bolværk led overlast og ”Det gode skib” fandt i samråd med en yderst behagelig havnefoged, fint plads i denne lille havn.

Morgenmaden er bestilt, yachtskipperens kokkekunst er spist, aftenturen er gået, aftenkaffen er indtaget på den hyggelige cafe – og var det ikke for et par tunge regnskyer, havde det været en fantastisk solnedgang.



besætning på bustur

2012 Posted on Wed, July 18, 2012 23:59:57

Vinden først på dagen viste igen tænder og det samme gjorde havet, så besætningen tjekkede i stedet buskøreplaner og drog ud på øen. Første stop og mange klip på klippekortet senere, var Gudhjem, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel, der var musik på kajen og et leben af is spisende turister.

Nogle troede at der var kommet en ny attraktion til byen og stillede sig i kø for at komme med en orange motorbåd. Til deres held blev de spottet af Filippinske søfolk og sat i land igen, for den orange motorbåd fragtede krydstogtspassagerer tilbage på deres skib der lå opankret, inden det skulle videre ud i verden.

En af yachtskipperes bekendte har et hotel højt over Gudhjem med udsigt næsten til Polen. Her blev drukket kaffe og spist toast med nachos… det var hvad der var på spisekortet. Ruten bød også på et kik inden for på det idylliske Melsted badehotel, absolut et besøg værd.

Næste stop var Koppeåen, et par km udenfor Gudhjem mod Svaneke, en af Borholms mange sprækkedale. Besætningen vandrede og klatrede fra udløbet i Østersøen til vandfaldet ved Stavehøj. ca. 2 kilometer til tider ufremkommeligt terræn blev udforsket.

Forenden af Koppeåen, ligger byen Østerlars og Østerlars Rundkirke, den største af Bornholms rundkirker. Kendt af mange og endnu flere efter forfatteren Erling Haagensen i bogen ”Tempelriddernes skat” skriver om en skjult skat under gulvet i kirken. Måske er der noget om det, i hvert fald har der i nattens mulm og mørk, været forsøg på at brække gulvet op.

En meget stejl stentrappe fører til toppen af kirken og uden at gå for meget i detaljer så er loftet, der også er lavet af kampesten meget ujævnt, hvilket medførte et styrt – heldigvis var det kun stoltheden der fik alvorlige ridser.

Mørket har nu sænket sig over Østersøen, vinden er stilenet af. Fortøjret tæt på den gigantiske bølgebryder der omgiver Rønne lystbådehavn, er det tydeligt, at bølgerne holder sig ude på den anden side. Tunge regnskyer sender ind mellem vand ned over lærlingens ny konstruerede læsejl der tager godt fra. Tordenen ruller ubestemmeligt langt væk.

Varmen er sat på – i tilfældet ”Det gode skib” fungerer olielampen som varmeapparat og gør det det ret effektivt. Godt at den tidligere ejer til trods meget klynk, ikke fik held til at ta´ den med.

Besætningen ligger i deres køjer, en god middag, med udsøgte vine er nydt, der spises nybagte vaniljegifler, der er kaffe i krusene. Ny indkøbt, da den Svabergastlærlingen medbragte, er sluppet op. Til gengæld har den tilbageblevne besætning nydt godt af lærlingens glemte forplejning og har i flere dage spist de mange chokoladebar, der skulle have været med til privaten i Hillerød.

I morgen gøres et forsøg på at komme op mod Hammeren og hvem ved, måske om vejr og vind tillader det, oplever Svabergasten at gå ind i den lille og meget idylliske Vang havn, hvor der som Dan Turell beskriver det, ”er mulighed for fugtige øjne uden påviselig grund”.



« PreviousNext »