Det gode skib Liss

Når der nu er snestorm, minusgrader og julen står for døren,
så er det en god tanke, at det nu går mod lysere tider og ”Det gode skib Liss”
er trukket på land og puttet forsvarligt under sin vinterpresenning. Eftersom
Svabergasten i efteråret har været ukampdygtig og virket på halv styrke, er det
været fint at få hjælp til afrigning, optagning og nedpakning. Tak for det.

Og alt imens fygesneen forhåbentlig fyger andre steder hen,
end ind på loftet – er det jo nærlæggende at drømme sig tilbage til de sidste
ture i sensommeren, hvor vandet endnu ikke var stift og for koldt til, at selv
Svabergastlærlingen vil betakke sig.

Fx da ”Det gode skib” i 30 graders varme ankrede op ved
middelgrunden og Kabysassistent Bidstrup serverede bajersk øl og udsøgte hjemmelavede
frokostspecialiteter. Og på, hvordan
hele besætningen efterfølgende blottede deres muskuløse kroppe og hoppede i det
stadig nogenlunde tempererede hav.

Eller da ”Det gode skib” en lørdag var så heldig at have sin
egen beat Box med, da Julius, rapperen fra Farum sammen med sin søster Mie, gjorde
Øresund usikker – og Carsten og Mette teede sig som forelskede teenagere.

Eller da Svabergastassistenten midt under afrigningsmiddagen,
igen formåede næsten at score en af de temmelig yndige, unge servitricer. Yachtskipperen
og Svabergasten tænker noget for noget. For er det sådan at de skal øse ud af
deres viden om knob, korrekt sejlføring og navigationens grundprincipper, så må
det være på sin plads at Svabergastlærlingen kommer med nogle tips om, hvordan
pokker han gang på gang, næsten får scoret servitricerne!

Julen varer som bekendt lige til påske og det er sådan cirka
også der, presenningen igen bliver taget af ”Det gode skib” og forårsklargøringen
kan begynde. Så ganske som han plejer, er Svabergastnissen rykket ned i
kahytten, hvor han vil holde øje og ser til, at ”Det gode skib Liss” klare sig
igennem vinteren og er klar og frisk til nye, spændende eventyr i 2013.

Kære alle store og små, unge og gamle, maskuline og feminine,
koner og ekskoner, kammerater, veninder, kærester og kommende koner, børn, svigerbørn,
bonusbørn, bonusbørnebørn… tak for året der er gået. Vi, partsredderene, Yachtskipperen
af 3 grad og Svabergasten, ser frem i det nye år, igen at se jer alle, til
hygge og sejlads.

Flådens friske fyre, Frederik og Sebastian valgte at
bruge et par timer en søndag i august, sammen med deres mor og svabergasten på det
”Det gode skib Liss”.

Planen var sol, sommer, sejltur og sandwich alá Dalbjørn,
men vejret og en beboerfest med risiko for tømmermænd gjorde, at det i stedet blev
til sensommersejltur, jordbærkage og badetur.

Sebastian mente efter kort tid, at det gik lige langsomt
nok og blev ikke synderlig imponeret da Svabergasten kunne fortælle, at en de 4
– 5 knob ”Det gode skib” præsterede i den lette luft, svarede til 8 – 10 kilometer.
Et forslag om at sætte også storsejlet og gå lidt tættere på vinden for at få
lidt mere fart og søgang, mente Sebastians mor var en dårlig idé.

Sandwichene var efter aftale skiftet ud med en
jordbærkage, indkøbt i hovedstadens fineste konditori. Det vidende den fantastiske
smag og flotte emballage om. Så med det in mente, var det ikke helt værdigt, at
Flådens friske fyre lokkede Svabergasten til, at kaste sig over jordbærkagen.
Og det var endnu inden den ellers undværlige Liss stempelkandekaffe var
brygget, og tallerkner og skeer var fundet frem. Lige den dag var det måske
meget godt der ikke var så mange andre skibe på vandet, for helt kønt var det
nok ikke.

Dagen blev afsluttet med at ”Det gode skib” kastede
anker, så de friskeste af flådens friske fyre kunne bade svømme og dykke. Svabergasten,
der normalt er en af de absolut friskeste, mente han burde blive på broen. Men Sebastian
benyttede sig af muligheden for en af årets sidste badeture. Frederik nåede at
skifte til badetøj, at finde håndklæde og badevinger, og at svinge benene ud
over skibssiden, men modet svigtede. Flot nok, for det kræver også en sej sømand
at sige fra.

Det hårde sømandsliv, med lange togter, landlov uden søvn og
betaling af underhold i adskillige havne, tar´ på kræftener. Det må selv for de
sejeste sømænd erkende, fx Yachtskipperen og svabergasten. Så derfor er det
også velkomment, at der kommer nye sømandsaspiranter til, som med tiden, efter
en lang oplæring kan ta´ over. Om 20 -30 år.

Et døgns tid havde besætningen på ”Det gode skib” fornøjelsen
af, at være sammen med svabergast aspiranterne, Gustav og Filip. Og meget frugtbar
viden som aspiranterne gav fra sig, sugede den ældre del af besætningen til sig.
Fx hvordan man spiller minigolf i regnvejr, hvilken madding krabber bider på,
hvordan man bedst driller sin bror, hvordan man synger om Faxekondi, at nej
ikke altid betyder nej, at man ikke behøver at være ret gammel for at kende samtlige
synonymer med reference til… et af sømandens vigtige arbejdsredskaber.

Alt i alt en rigtig drengetur, som drengeture skal være, med
frisk luft, fiskeri, god mad, slagsmål og for lidt søvn. Spændende hvad
aspiranterne kan lære besætningen på de næste togter, de deltager på.

Lørdag aflagde familien Ladefoged Jensen ”Det gode skib” et besøg.
Arrangementet lød på høj sol, fladt vand, let vind, salat, rødvin og grillbøffer.
Men modernatur ville det anderledes så bøffer blev byttet ud med kaffe og chokoladekage
og det flade vand og lette vind, blev byttet ud med 8 – 10 sekundmeter vind og
bølger. Men det holdt tørt. Måske farmor sad på sin sky og holdt øje, i hvert fald
gjorde hun sit til, at det ikke regnede et par timer.

Vejrskiftet genererede ikke Svabergastlærlingeaspirant
Tobias, der hele eftermiddagen sad ved roret og flot styrrede ”Det gode skib”
gennem søerne. Han kunne dog ikke forhindre, at kaskaderne ind i mellem, stod
op over stævnen, hen over cockpittet og gaster

Var ”Det gode skib” en anelse større og det derfor havde været
muligt at medbringe dansende tøser og alkohol i anselige mængder, havde Svabergastlærlinge
af reserven Daniel, som den sømand han er, jo nok gjort det. Men selv for den
sejeste sømand, kan landlov være en anstrængende affære, så han forholdt sig meget
naturligt passiv under sejladsen. Så var der også kræfter til den kommende
landlov… og de dansende tøser.

Alt i alt en dejlig eftermiddag, hvor det i stille stunder,
med vinden agten fra og bølger der rullede i den rigtige retning, var muligt at drikke stempelkandekaffe alá Liss og spises chokoladekage alá Ladefogde Jensen.

En herlig lun august sommeraften, var Svabergasten så heldig, at få familien med på en sejltur. Christian, den ældste Svabergast søn, måtte desværre melde afbud på grund af kursus. Så det var Svabergast ex kone Lonnie, Svabergast søn Morten og svabergast svigerdatter Ida der drog mod solnedgangen og aftenens destination Flakfortet. Solskin, en let vind på 3 – 4 sekundmeter og fladt vand, gjorde at de 6 sømil blev tilbagelagt uden søgang.

Den lille havn var denne aften velbesøgt, men det lykkedes at finde en fin plads og da der samtidig var tændt op i grillen, var det storset blot var at lægge kødet på, anrette den medbragte salat og åbne rødvinen.

Siden, da Lonnies hindbærspecialitet skulle nydes, blev det lidt hektisk. Hindbærspecialiteten, vistnok en trifli, med en hemmelig, men meget velsmagende creme, går fra at være uovertruffen til at være himmelsk, når nydes med ”Det gode skibs” stempelkandekaffe”. Også en specialitet, som brygges på friskmalet kaffe fra Colombia, men afhentet i en velasorteret kaffebutik, i indre København, tilsat 90 grader varmt vand. Ikke koldere ikke varmere. Der er gjort forsøg med kaffe fra Netto… og det går an.

Men… men, den EL stander der skulle forsyne ”Det gode skib” med strøm, der igen skulle drive den kedel der kan fabrikere 90 grader varmt vand, fungerede ikke. Og da besætning på det sidste togt, havde lavet meget kogekunst, der inkluderede to spritblus, var forsyningen sprit også sluppet op.

Et raid til havnefogedens lille butik, bekræftede kun, at han lige havde solgt den sidste dunk sprit til nogle unge tyske sejlere. Men heldigvis kunne havnefogeden, selvom han er ung og svensker, godt forstå situationerne med Lonnies hindbærspecialitet og den manglende kaffe, så han forbarmede sig og forærede ”Det gode skib” en dunk der ellers skulle bruges til rengøring. Så har rengøringen på den lille ø, været mangelfuld på det sidste, er det hindbærspecialitetens skyld!

Ved solnedgang gik turen i en ganske let vind tilbage mod hjemhavnen, snart var ”det gode skib” indhyllet i aftentusmørket og lanterne blev tændt. Skibe der passerede mørket og de mange lys inde over København blev studeret. Ca. kl. 23.00 anløb ”Det gode skib” Svanemøllen efter en dejlig tur med familien.

Med 4 ugers sommertogt der går på held, er der naturligvis flere oplevelser fra de 600 – 700 sømil, der ligger forrest, i erindringsbanken. Flere af musisk karakter.

På Falsterbo et eller andet sted lyden af et orkester, der pludselig kommer til syne. Glade unge mennesker og spillede så det var en fryd.

Tomands jazzorkesteret, Tao Højgård og Thomas Frank, der spillede på Le Port en aften i Vang. På forunderligvis supplerede de hinanden. Når det var nødvendigt for en af dem, at få en tår øl eller en smøg, forsvandt han og vendte tilbage. Ganske elegant hoppede de ud og ind af hinandens soloer. Faldt ind og fortsatte som havde han været der hele tiden.

Og i en tætpakket og hyggelig havn på Femø, var der ved solnedgang pludselig en tysk svabergast der stillede sig op på fordækket med sin trompet. Snart efter lød en smuk solo, der nåede rundt i alle kroge af den lille havn, alt i mens flaget på hans eget og mange andre skibe, højtideligt blev strøget.

Der er en tradition for at der klappes, hujes og vinkes når det det sidste skib om eftermiddagen forlader Christiansø. En ekstra dimension var det den dag, en operasanger der havde holdt ferie i en af kunstnerhytterne på Christiansø, skulle sejle hjem. Med en kraft der imponerede, stod han i stævnen og sang, ”Der går altid både tilbage”.

Noget af teksten lyder;

Ja, du som for længst drog fra hjem og fra land og lever derude i Vesten,

din tanke går tit over vej – over vand og kalder så minderne frem.

Og føler du stundom i hjertet et savn, så hvisker du mors kære navn:

Der går altid både tilbage, tilbage til Danmark igen.

Et sikkert giro 413 hit, udødeliggjort af Holger Fællessanger Hansen for 70 år siden.

Den trygge plads i hjemhavnen Svanemøllen, hvor egne fortøjingerne altid ligger klar, er parat til at modtage ”Det gode skib”. Sommerens gæstesejlere må nu finde en plads andet steds. Det grønne skilt ”her er plads” er vendt til det til det røde ”Det gode skib Liss vender hjem efter sit sommertogt”.

På skippers nye bluse står der med store typer: I love NYord.

Blusen er købt hos den lokale whiskeyhandler på Nyord. For på Nyord produceres whiskey, som altså sælges fra egen butik på øen. Whiskeyfabrikanten har faktisk også en bod i torvehallerne i København.

Tiden på Nyord blev denne gang (Det er fjerde gang Liss besøger Nyord i de nuværende redderes ejerperiode) brugt til en cykeltur til Ulvshale for at besøge Kaspers sommerhus. Kasper er en af yatchskipperens politiske legekammerater og er medlem af Borgerrepræsentationen i København. Dog var Kasper ikke på Møn, men var taget tilbage til København for at passe sit job.

Huset blev dog besøgt og der blev badet ved stranden.

Et specielt fænomen kan iøvrigt opserveres på Nyord, nemlig de mange digesvaler. I august flyver svalerne sydpå, og Nyord er et slagt opsamlingspunkt for svalerne. Derfor samles tusindvis af svaler hvert år på Nyord i august for i samlet flok at flyve sydpå. Et flot syn, når de mange svaler samles på el-ledningerne i den lille by.

Og så blev Lelles gård naturligvis besøgt. Restauranten, hvor kaffen og den berømte æblekage serveres i haven mellem æbletræerne.

Ved siden af Liss i Nyord havn lå Røret. Det er den gamle postbåd, som forbandt Nyord med Stege indtil Nyord blev landfast i 1967. Røret har senere været privatejet, og måtte hives op fra bunden af Christianshavns Kanal, da en gruppe Nyord-borgere besluttede at genskabe og restaurere skibet.

Efter 1½ døgn i Nyord sejlede det gode skib Liss videre mod Sverige.

Efter ca. 40 sømil og 10 timer efter gled Liss ind i Havnen i Skanör ved Falsterbo. Her blev indtaget en dejlig fiskemiddag, cyklet en tur på øen og gået tidligt i seng. Dagen havde dog ikke været særlig krævende for besætningen, da solen skinnede fra en skyfri himmel, og ikke en vind rørte sig.

Lørdag drager Liss tilbage til Svanemøllehavnen, og sommertogtet 2012 slutter.

Hvor går 3 uger dog hurtigt!

Efter en dejlig 50 års fødselsdag på Sakskøbibng Hotel fortsatte det gode skib Liss med kurs mod Vejrø beliggende på grænsen mellem Storstrømmen og Storebælt.

Faktisk var det første dag i over 14 dage, som bød på sejlads i regnvejr.

Vejrø er en privatejet ø. Ejermanden er den ene af direktørerne i Saxobank. Øen drives nu kommercielt, og består af en dejlig marina med tilhørende faciliteter, en gårdbutik, restaurant samt et antal huse til udlejning. Herudover er man igang med at opføre et konferencecenter med hotelplads til 24 personer. Se www.vejroe.dk

2 dage blev liss på Vejrø, og øen blev udforsket på cykel og på løbeture.

Efter Vejrø blev kursen sat mod Vordingborg, hvor gode venner blev besøgt.

Hvor himlen kysser jorden, var overskriften der fængede besætningen på ”Det gode skib”. Noget andet der også fængede, var tanken om at få igen lov til, at omgås østrogener. Efter mange uger på søen, er der ligesom mere end rigeligt testosteron. Så hvad var så mere nærliggende, end at sætte kursen til Femø, der jo blandt andet er kendt for sine kvindelejre, hvor der nødvendigvis må være en masse østrogen. Den er også kendt for sin jazzfestival, men den starter først i næste uge.

I et prospekt for lejren, havde Yachtsskipperens læst, at der var mange muligheder for adspredelse, der var meget anderledes end det hårde liv til søs. Fællesbarbering af ben, danse og dase, snakke køn, karriere og politik, grine, lære om stjerner og selvudvikling, synge, bade, massere, dyrke yoga, spille trommer, bold, klæde sig ud og feste. Ved nærmere eftertanke, alt sammen noget besætningen rigtig godt kunne tænke sig at prøve.

Så glade og fro, drog besætningen ud på øen, for at lede efter østrogenerne. Men lad det med det samme være indrømmet… vi nåede ikke så langt… kom kun til bageren. Her blev vi bare stående og kikkede på kagerne…

Et kapitel i denne logbog er ved at være slut. Liss er nemlig snart ved et af sine delmål, og en del af bewsætningen afmønstrer.

Efter 3 uger til søs går svabergasten lørdag i land og overlader båden til den resterende del af partsredderne.

Det er også ved at være slut på det kapitel, hvis overskrift har været sol, sol og atter sol. Meget tyder på at sommeren 2012 faldt i den forløbne uge. Ialfald lover de kloge folk hos DMI et vejrskifte med køligere og mere blæsende vejr. Må de få meget uret i deres forudsigelser.

Lørdag anløber det gode skib Liss Sakskøbing Havn efter en forrygende tur til Sydsverige, Bornholm, Christiansø, Sydsverige igen, Møn, Femø og slutteligt Sakskøbibng. Forud for dette havde svabergasten kommandoen på broen på en tur, som gik til Hven, Barcebäck, Malmø og Skanør.

Følg med i næste kapitel, hvor Liss er planlagt at anløbe havne som Vejrø, Vordingborg, Nyord og Falsterbo.

Min sjæl, hvad vil du mer’ – Sejlerferie er skønt.

”Det gode skib” har på sine togter mødt en hel del forskellige Havnefogeder. I Ballen havn på, er det næsten som man tror Richard Gere og ”Officer and a Gentleman” er kommet til Samsø, når F.B Pedersen tager imod iført hvid officersuniform.

Og så er der Krister, Sheriffen af Hven, gudsnådetrøste den som ikke følger hans anvisninger. Han går ikke i hvid uniform, men kan kende ham på cyklen og er det regnvejr, på det orange, sæt regntøj, de flagrende arme og hans gjaldende velkomst, ”velkomna til Hven”

Stereotypen på en havnefoged, er typisk den myndige, lidt bryske, ”voksne mand”, med en lang karrierebaggrund fra søen, som nu at dømme efter hans udstråling, lidt modvilligt, er gået i land. I ført reglementeret havnefogedkasket, skuldertaske og fløjte, patruljer han nu på havnemolerne og svare på spørgsmål om hvor det nærmeste toilet er. Har han brug for opmærksomhed fra de indkommende skibe, pifter han myndigt og bestemt og gestikulerer i den retning han har udset sig, dit skib skal fortøjer. Og det er uanset hvad dine planer ellers var.

Det sker imidlertid det at, havnefoged begrebet flytter sig. De sidste par dage er besætningen stødt på en ny type havnefoged, nemlig ganske unge mænd. Stille og forsagte uden at ville forstyrre ret meget, går de rundt i deres meget selvlysende sikkerhedsveste. De er ikke særligt rappe i replikken og kan ingen af de røverhistorier fra de 7 verdenshave, ”de rigtige” havnefogeder kan. Nok fordi de aldrig har været på et verdenshav. Sågar var en af de unge mænd vi mødte, fikseret med en halskrave og kunne dårligt bevæge sig. Sad blot stift på sin stol og lignede en der havde brug for ynk. Og det fik han; for eksempel en der spurgte til, om han havde føleforstyrrelser i forbindelse med hans nakkeskade og… om han (havnefogeden!) havde problemer med vandladningen… om det indimellem dryppede ufrivilligt. Så kan man vist begynde at tale om, at det gamle stereotype havnefogedbillede er under afvikling. Det er altså svært at forstille sig ham den bryske, med hår mellem tænderne, blive stillet lige det spørgsmål.

Vejret har igen i dag været solrigt og stort set vindstille. En enkelt gang prøvede besætningen på ”Det gode skib” at sætte sejl, men som teenagere før kl. 11.00, forblev de dovne og passive. Så det blev dagen hvor motor og selvstyre fik lov at arbejde de 28 sømil fra Kåseberga til Gislövs Lage på den Svenske Sydkyst og Yachtskipperen fik tid til at ta´ fodbad, vaske tøj, hænge det til tørre og hænge ud i prædikestolen.

På sommertogtet indtil nu, har det været småt med både i ”Liss størrelsen”, typisk har det været skibe på minimum 40 fod, vi har ligget side om side med. Ingen grund til mindreværd af den grund, men på Christiansø mærkede ”Det gode skib” dog, bogstavligt talt presset fra de store kæmper.

Planen var, at ”Liss” i den idylliske, som regel altid tætpakkede havn, kunne slippe af sted med, upåagtet at ligge i anden position, udenpå en stor motorbåd. Men sådan skulle det ikke gå. Indenfor en halv time lå der pludselig hele 5 skibe uden på ”Det gode skib” – alle velmærke i sværvægtsklassen, det yderste, en særdeles velvoksen katamaran.

I samarbejde med en solid vind på 10 – 15 sekundmeter, klemte nu minimum 15 tons skib, ”Det gode skib”, så det knagede og bragede i Liss’s velholdte, men aldrende skrog. Det holdt naturligvis, men Svabergasten tjekkede adskillige gange om de mange fendere, var blevet mere flade end halvflade.

Derfor var det dejligt for en sjælden gangskyld, at ”Det gode skib” fik muligheden i Kåsaberga, at ligge uden på et skib der var mindre end ”Liss”. Skibets ejer var en frisk, ældre mand på 75, som vi ikke fik navnet på, men som reagerede, når vi kalde ham ”Granna” (nabo). Adspurgt om navnet på hans skib ”Mojn 3”, fortalte han, at han lige havde haft en sejlpause på 50! år, men nu var han altså begyndt at sejle igen, som 75 årig. Komplementeret på hans alder, refererede han til en kammerat på 88 år, der også sejlede alene, blandt andet til Tyskland. Ham så han som sit pejlemærke, fortalte ham og smilede. Og nu har besætningen på “Det gode skib” også et pejlemærke.

Det gode skib Liss forlod smukke Christiansø tirsdag morgen klokken 8.00. Madpakkerne var smurte, vanddunken fyldt op og besætningen var smurt ind i et tykt lag sololie.

Vinden var god og frisk fra sydvest, og skibet loggede 5-6 knob. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Det tegnede til at blive en af sommerens helt varme dage.

Da Liss passerede Hammershus Slotsruin til bagbord, faldt vinden og Østersøen viste sig fra sin mest stille side – havblik så langt øjet rakte. Ingen vind overhovedet.

Motoren blev startet, og resten af turen mod Sveriges sydkyst blev tilbagelagt for motor og over stille vand.

Efter 36 sømil anløb Liss den hyggelige lille by Kåseberga lidt øst for Ystad.

Middagen bestod af fisk fra den lokale fiskehandler, og efter small-talk på kajen med andre sejlere begyndte den megen søluft at have sin virkning. Køjerne blev fundet, og besætningen faldt – ligesom resten af havnen – hurtigt til ro.

Da det stod klart at sommers togt med ”Det gode skib Liss” skulle gå til Bornholm, var en af de ting besætningen gerne ville nå på turen, at komme på guidet tur med Søren P Sillehoved. Pissebækken, Døndalen, Hammershus, Rønne gamle by, Ekkodalen, Christiansø og mange andre steder er det muligt at være sammen med denne fortæller af gudsnåde. En formidler mange andre formidlere, uanset formidlerhverv, kunne lære meget af.

Det lykkedes desværre ikke at komme med på en af Sillehoveds guidede ture og dog. For på en af besætningens daglige runderinger på Christiansø, som fx kom forbi ”Verdens ende”, ”kongens have” og ”Hertugindens Batteri”, stod han der pludselige og fortalte. Altså, han var ikke alene, med ham var vel 150 ”gæster”, som han selv kalder det. Alle ville de høre historierne fra mesterfortællerens egen mule.

Besætningen lyttede lidt med, men overlod så Sillehoved til sine gæster. Vi nåede fx ikke at høre om han stadig, når han løfter højre hånd, fortæller røverhistorier og når han løfter venstre kun taler sandt.

Og vi tænkte også om hans 150 gæster, ved at han udover at være forfatter. fotograf, naturvejleder, ornitolog også har en baggrund inden for damelingeri? Det siges, at han på et tidspunkt kendte det fleste kvindelige rønneborgers undertøjsstørrelser.

Nå men, det er en anden historie, kommer man forbi Bornholm, bør man sætte et par timer af til at være i selskab med Søren Peder Sillehoved.

Sidste år ved denne tid fik jeg en SMS fra en rigtig god veninde, som var på sejltur til Christiansø med sin familie. Hun skrev noget i retning af dette: “Er på vej til Christiansø; Nu kommer Postbåden Peter – hvem mon skal vige?”

Først i dag forstod jeg helt, hvad hun mente!

Hver dag bliver den lille havn på Christiansø fyldt med lystbåde. F.eks. lå der i går aftes ved sengetid 5 både udenpå det gode skib Liss, som ikke en gang lå inderst. Besætningen på det yderste skib skulle således liste hen over 6 andre både for at komme i land med natpoptten. Det var flere steder tæt på, at man kunne gå tørskoet tværs over havnen ved at gå fra båd til båd.

Om morgenen hilser man venligt på familien i de andre både, når der spises morgenmad og vejrudsigten checkes. Enkelte både forlader øen tidligt, hvis de har en lang tur foran sig, eller bare gerne vil sikre sig en god plads i den næste havn.

Men efterhånden som klokken nærmer sig 11, udspiller der sig et helt særligt og ejendommeligt skuespil – eller vi skal måske nærmere kalde det en helt speciel dans..

Præcis klokken 11 hver formiddag glider postbåden Peter ind i havnen på Christiansø. Det ved alle sejlere – især dem, som har ligget natten over på Peters plads. For postbåden har sin helt egen plads, som således er reserveret til den mellem kl. 11 og 13. Postbåden Peter sejler alle hverdage året rundt fra Svaneke til Christiansø med post og varer til det lille øsamfund, og før Christiansø fik egen vandforsyning havde Peter endog også vand med i lasten.

Tilbage til dansen…..

De mange sejlere i havnen ser i begyndelsen fuldstændig rolige ud – går lidt rundt på dækket og retter på tovværket og flytter på fenderne. Lidt ligesom lastbilchauffører, der går rundt og sparker dæk…Og så pludseligt har en enkelt familie iført sig det sædvanlige vand- og vindtætte sejlertøj, og ser ud til at skulle afsted ud over bølgerne. Og så er det ligesom, når der bliver spillet op til dans: Når først ét par er på dansegulvet, varer det ikke længe før hele gulvet er fyldt med dansende par.

Få øjeblikke senere er flere hele familier – på skipperens kommando – blevet iført sejlergarderoben, og motorer bliver startet, tovværk bliver hevet ombord, og pludseligt danser de mange både rundt mellem hinanden i en festlig fællesdans, mens liner bliver halet, fendere flyttes, og der styres, drejes og holdes øje i et rask væk. Og pludseligt er en stor del af bådene væk! På vej mod nye mål og nye oplevelser.

Når så klokken slår 11, og Peter glider lige så stille ind på sin plads i havnen, liggger besætningen på de resterende både afslappet i cockpittet, og har fulgt med i hele danseoptrinnet, som var de dommere i Vild med dans…

Og dagen efter gentager dansen sig….

Hvad er det, som farer rundt i havnen, pifter og peger af alle bådene, der kommer ind, hjælper de både, som går ud af havnen, og ind imellem kravler rundt på dækket af bådene og snakker vellystens med de mange sejlere? Og for det meste i en nystrøget hvid skjorte?

Det er havnefogeden på Christiansø, Finn, som snart fylder 80 år.

Hver gang, der ankommer en lystsejler til Christiansø – og det skulle jeg hilse at sige, at der gør ca. 100 gange dagligt i denne sommertid, så står Finne et eller andet sted på kajen og pifter venligt, men bestemt til den nyankomne sejlerfamilie, og anviser en plads.

“Hvis jeg ikke hele tiden fortæller de nyankomne, hvor de skal lægge sig, vil vi jo aldrig være i stand til at have så mange både i denne forholdsvis lille havn”, siger den aktive havnefoged på bredt bornholmsk.

De fleste dage ligger bådene tæt – ofte 6 både udenpå hinanden, så sejlerne må liste henover 5 andre både for at komme i land. Det kræver logistik og en myndig hånd, og det har Finn.

Det hænder, at der er sejlere, som selv vil bestemme, hvor de skal ligge. men så pifter Finn en ekstra gang, og de fleste forstår og respekterer, at det er Finn’s havn, og at det er ham, som bestemmer her.

I dag havde Christiansø besøg af den 30 meter lange skonnert og ekspeditionsskib Activ af London. Også her var det havnefoged Finn, som gav den erfarne kaptajn Jonas Bersøedesinger om, hvordan han skulle vende det store skib rundt i havnen på Christiansø.

Finn er født og opvokset på Christiansø. Som ung blev han sømand, og har formodentligt sejlet på de fleste verdenshave, inden han senere rejste tilbage til barndomsøens og blev havnefoged.

Faktisk er Finn gået på pension, ligesom de fleste på hans alder. Men da den nye og yngre havnefoged blev syg midt i sæsonen, måtte Finn træde til. “Jeg bor jo lige ned til havnen, og følger alligevel med”, siger han.

Frokosten i dag hjemme ved køkkenbordet blev lidt kortere end beregnet, og der blev ikke tid til middagslur. “Fra mit køkkenvindue kunne jeg se mindst 10 sejlbåde med kursen mod Christiansø, og så var jeg jo nødt til at skynde mig ned på havnen igen, så jeg kunne hjælpe de mange sejlerfamilier på plads ved kajen”, slutter den hjælpsomme og altid smilende havnefoged.

Besætningen på Liss giver 5 ud af 5 kasketter til havnefogeden på Christiansø!

Sikke’n fest vi har haft nu i nat, Åh ja åh ja åh, Klokken var fem før vores gæster gik hjem og de sang åh ja åh ja åh…

Sådan ville Johnny Reimer og han partyband synge det, nu også besætningen på ”Det gode skib Liss”;

Besætningen går jo som bekendt ud i verden og møder den og dens udfordringer, med et åbnet og nysgerrigt sind og så derfor frem til, hvad natten ville bringe af, hmm… fest farver, som ikke nødvendig burde involvere ”Det gode skib”.

Men det kom nu til alligevel. De feststemte unge mennesker i den gamle træbåd, havde haft fin opvarmning, med drikkevarer og røgtobak. De var, må man sige i ret godt humør, før, under og efter. Eneste tidspunkt, de ikke så snakkesalige, var da de ankom og de skulle manøvrer der noget slidte båd ud og ind i mellem adskillige skibe i 2 millioners klassen – og deres motor satte ud, så de ganske hurtigt gled hen mod det gigantiske bovspyd, den tremastede skonnert, Activ, var udstyret med.

Deres kvindelige gæster, var så glade at de tissede ud over rælingen, talte højt og havde store problemer med at komme hele vejen over Liss søgelænder. Det resulterede i brag og eder, når 60 – 70 kilo dødvægt ramte fordækket.

Efter der havde været ro et par timer – det var her Liss besætningen fik deres søvn – lukkede festen i forsamlingshuset ”Månen” og så kom vore naboer i det gamle træskib retur. Fem mand høj, med op til flere kvindelige ledsagere. Og efter at have danset ganske højlydt henover ”Det gode skibs” fordæk adskillige gange, fortsatte festen, nu igen et par meter fra besætningens køjer. Som sagt, mere Roskilde kodeks en sejler kodeks.

Heldigvis skulle en engelsk sejler, afgå ved femtiden og vore unge venner i det gamle træskib, måtte forflytte sig, til en anden del af havnen. Her fortsatte festen, sikkert til fortrydelse for deres nye naboer. Og ganske som forventeligt, i løbet af dagen, har der været ret stille ved den gamle træbåd.

Nu ser besætningen frem til en nat, kun med den fest og de farver de selv står for.

Så har ”Det gode skib” lagt den lille, hyggelige Vang havn bag sig og er stævnet ind på Danmarks yderste punkt, den hyggelige Christiansø. De 22 sømil blev klaret i fin stil. Efter at have rundet Hammerknuden, fik skibet vind og bølger ind, stort set agten fra, så selvstyrren blev sat til at arbejde og besætningen kunne liggende henslængt i ammepude og hynder, slappe af og nyde at solen.

Og her sidst på dagen kan det konstateres at ”Det gode skib” på mange måder, er havnet på kontrastrenes havneplads. Efter et par dage at have været stort set eneste båd i havnen, ligger sejlbådene på Christiansø i lag, ud til 5 – 6 position. Det betyder, at man som inderste båd, kan risikere at der er temmelig meget trafik henover fordækket.

Udsigten ud agter, er til en stor tremastet skonnert, hvis bovspyd er længere end Liss´s mast er høj. Naboerne til bagbordsside er otte ind til nu, velopdragne unge mennesker på en gammel træbåd. At dømme efter grin, løsslupne snak og lugten af brændt halm, har de det hyggeligt. Besætningen på ”Det gode skib” forholder sig i skrivende stund forholdsvis afslappet til, at nabobesætningens kodex i forhold til opførsel, mere er hen ad Roskildefestival end den er til lystbådehavn. Spændende hvad natten bringer af oplevelser.

Og som noget nyt, har besætningen også oplevet solskin flere timer i træk og lidt varme gjorde det muligt at indtage Yachtsskipperens udsøgte mad i cockpittet. En middag komponeret over temaet ”vis mig hvad du har i kabyssen og jeg laver gourmetmad ud af det”.

Sådan lyder titlen på en af TV2’s berømte sange.

Sangen er faktisk skrevet som en hyldest til Christiansø’s forsamlingshus, som hedder Månen.

Her spiller Steffen Brandt og TV2 hver sommer, og elsker Christiansø og den specielle stemning, her er på denne lille ø med de ca. 60 fastboende beboere.

Da det gode skib Liss anløb Christiansø lørdag eftermiddag, var en af de første ting besætningen fik at vide, at der samme aften ville være karneval på Månen.

Nu er Liss’ besætning jo ikke sådanne landkrabber, man kan bilde hvad som helst på ærmet. Derfor var besætningen nødt til ved selvsyn at undersøge, om der var holdt i rygterne.

Ved indgangen til Månen mødte de to søulke djævlen selv. Fæl så han ud! Rød i huden som var han lige trådt ud af skærsilden, og med horn i panden, som gjode ham frygtindgydende og spredte frygt og rædsel.

Men han bød de to sømænd indenfor, og virkede faktisk alt andet end djævelsk.

Kort tid efter kom en ærkeengel de to sømænd glædestrålende i møde, og søulkene forstod nu, at karnevallen var igang, og de mange fastboende og tilrejsende var udklædte og på vej til årets fest på Månen.

Lytter man efter, er sangen ikke blot en hyldest til forsamlingshuset på Christiansø, men handler også om den første – og måske største – kærlighed og kæreste.

Derfor bringer vi her hele Steffen Brandts sang som en hyldest til besætningens første kærester:

Og jeg der var så ung
Jeg troede vi skulle være
De første kærester på månen
Men vores himmelrum
Var lige nu og her
Så vi holdte bare verden gående

Omk.:
Jeg troede vi skulle være
De første kærester på månen
Jeg troede vi skulle være,åååh uhh åhhh
De første kærester på månen.

Og jeg der var så klog
Jeg troede fuldt og fast
At vi ku’ gå på vandet
Men vores drejebog blev skrevet i alt hast
Det ene ord tog det andet

Omk.:
Jeg troede vi skulle være
De første kærester på månen
Jeg troede vi skulle være,åååh uhh åhhh
De første kærester på månen.

Solen drejer os tilbage til der hvor alting starter om igen
Og nu vi landet her
vi har hvad vi skal ha’
Og vi er stadig stående
Og lige meget hvad der sker på sidste skoledag
Bliver vi de første kærester på månen

På sidste skoledag,åååh uhh åhhh
De første kærester på månen.
De første kærester
De første kærester

Når en sømand går i havn, sker der ting og sager på kajen. Så bliver der festet i havnen med god musik og lækker mad.

Og dagen i dag var ingen undtagelse. De to sømænd fra det gode skib Liss, var her til aften til Grill og Jazz på den lokale restaurant, Le Port i Vang.

Menuen lød på intet mindre end:

Velkomstdrink

Forret bestående af hummersalat og røget torsk.

Hovedretten var en dejlig grillbuffet med bl.a. lammekølle og lammeribben, kam af frilandsgris, kalve tyksteg samt kalvesauce.

Hertil blev serveret grønne bønner med valnødder, kikærter med chili, bulgursalat med forårsløg og rød peber, hvedekerner med løg og tranebær, linser og broccoli, grøn salat, grillede kaertofler og kartoffelsalt med purløg.

Til dessert kunne de gæve søens folk sætte tænderne i forskellige europæiske oste samt pecanødde tærte og chokoladetrøffelkage. Hertil frisk frugt.

Til alt dette fulgte en velsmagende bordeux rødvin årgang 2010 og efterfølgende stempelkaffe.

Til at skabe den rette stemning spille de to jazzmusikere Taohøjgård og Thomas Frank på hhv. guitar og saxofon.

Middagen blev indtaget på restaurantens idyliske og smukke terrasse med udsigt til Østersøen og med den skønneste solnedgang som baggrundsbillede.

Efter denne velsmagende aften med kulinarisk og kulturel verdensklasse kunne de trætte sejlere nærmest trille ned af bakken til det gode skib Liss, som lå i ensom majestæt i den idyliske Vang havn.

Besætningen på ”Det gode skib”, syntes jo nok de hører til de seje, der gerne stiller op til blæst, høj sø,, kulde, ja kort sagt dansk sommervejr. Men på vores vej rundt i kongeriget, sker det, vi støder på sømænd, der er en lille smule sejere.

Peter fra Skærbæk ved Fredericia havde sendt familien til Kreta og ene mand taget turen til Bornholm. Med start kl. 4 om morgenen og med vækkeuret på bedste langturs- sejlermaner, stillet til at ringe hvert tyvende minut og selvstyreren indstillet på Hasle, blev turen og sidste stræk fra Møn i den 32 fods spidsgatter, klaret på 14 timer. At rullegenuaen undervejs brød sammen blev også håndteret.

Og når man nu er i gang, så snupper man da lige en kajak, laver et par Grønlændervendinger i rum sø og padler til Vang spiser et æble og padler tilbage igen. En tur på 4 sømil, vel og mærke i høj sø og 10 – 13 sekundmeter vind.

Ovenstående citat er fra en erfaren sejler, vi mødte på havnen i Rønne, da vi sammen stod og spejdede ud over Østersøens høje bølger og lyttede til 14-15 sekundmeter vind.

Når vinden er så kraftig og bølgerne så høje, søger de fleste sejlere i havn og kryber sammen i deres kahytter og får tiden til at gå med at spille spil med børnene og pløje de medbragte romaner igennem. For vi er jo på ferie og ikke på flugt, som den kloge mand på kajen sagde.

Det første billede viser de høje bølger, når Østersøen er i det lune, mens det næste billede viser det, de fleste sejlere gerne vil se, nemlig en fyldt havn med masser af liv på molerne og på kajen; legene børn, letpåklædte skønheder og sejlere, som beundrer hinandens både og udveksler erfaringer udi sejlsportens mange kringelkroge.

I dag – fredag den 20. juli 2012 – ser det endeligt ud til at sommeren er på vej. Solen har afløst regnen, og vejrguruerne siger at der kommer varme og godt vejr den kommende tid. Derfor var det en fryd at slente rundt i Allinge havn og se de mange både og det skønne sommerliv på kajen og i bådene. Sejlerne kom i sandhed op fra kahytterne, udskiftede de kedelige brætspil med shorts og solbriller og viste de forbipasserende, at vi faktisk er på ferie og ikke på flugt.

Besætningen valgte i dag at blive i Vang Havn, og tog derfor bussen til Allinge. Efter slentreturen på havnen gik turen videre mod Opalsøen og Hammeren. På vejen kom de gode vandrere forbi det sommerhus, hvor yatchskipperen for en månedstid siden tilbragte nogle dage i forbindelse med årets Folkemøde.

Rundt om Hammeren, forbi slotsruinen og til sidst vandreturen gennem Slotslyngen tilbage til Vang. Besætningen får sandeligt vandret en del denne sommer.

I aften står den på Jazz og grill-buffet på Vangs førende (og eneste) restaurant, Le Port.

På cykeltur, på vej mod Finnedalshuset på Slotslyngen, kom besætningen på ”Det gode skib Liss” og en stor håndfuld FDF’er, en sommerdag i 1998 forbi Vang, et lille hyggeligt fiskerleje på Bornholms vestkyst. Og den oplevelse skulle gøre så stort et indtryk, at det er blevet til mange gensyn siden. Og denne gang i eget skib.

Vang er en smuk og fredfyldt perle, hvor man finder Danmarks stejleste bakke, med en stigning på 7,2 % fordelt over 1280 meter, der er en sommercafe tæt ved havnen, restaurant Le Port som er verdensberømt i vide kredse for sit fanstatiske køkken, et galleri, et stenbrud og… tja, så er der vel ikke så meget mere. Men rart er her.

Efter de sidste dage at have oplevet hård vind, var vinden i dag løjet og turen fra Rønne til Vang forgik til en afveksling stille og roligt. Farten var omkring 5 knob og bølgerne ikke alarmerende.

Havnelodsen kunne berette at havnen kan besejles døgnet rundt, i op til 14 sekundmeter vind. Men det havde besætningen svært ved at forestille sig, skulle kunne lade sig gøre og det kunne havnefogeden heller ikke. En anden ting der naturligt nok, ikke kunne læses i hverken kort eller havnelods var, at der midt i havneindløbet svømmede dykkere rundt. De var godt nok markerede efter forskrifterne, med oppustelige bøjer de trak efter sig, men særlig heldigt var det ikke. Nå men alt gik godt, hverken dykkere eller bolværk led overlast og ”Det gode skib” fandt i samråd med en yderst behagelig havnefoged, fint plads i denne lille havn.

Morgenmaden er bestilt, yachtskipperens kokkekunst er spist, aftenturen er gået, aftenkaffen er indtaget på den hyggelige cafe – og var det ikke for et par tunge regnskyer, havde det været en fantastisk solnedgang.

Vinden først på dagen viste igen tænder og det samme gjorde havet, så besætningen tjekkede i stedet buskøreplaner og drog ud på øen. Første stop og mange klip på klippekortet senere, var Gudhjem, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel, der var musik på kajen og et leben af is spisende turister.

Nogle troede at der var kommet en ny attraktion til byen og stillede sig i kø for at komme med en orange motorbåd. Til deres held blev de spottet af Filippinske søfolk og sat i land igen, for den orange motorbåd fragtede krydstogtspassagerer tilbage på deres skib der lå opankret, inden det skulle videre ud i verden.

En af yachtskipperes bekendte har et hotel højt over Gudhjem med udsigt næsten til Polen. Her blev drukket kaffe og spist toast med nachos… det var hvad der var på spisekortet. Ruten bød også på et kik inden for på det idylliske Melsted badehotel, absolut et besøg værd.

Næste stop var Koppeåen, et par km udenfor Gudhjem mod Svaneke, en af Borholms mange sprækkedale. Besætningen vandrede og klatrede fra udløbet i Østersøen til vandfaldet ved Stavehøj. ca. 2 kilometer til tider ufremkommeligt terræn blev udforsket.

Forenden af Koppeåen, ligger byen Østerlars og Østerlars Rundkirke, den største af Bornholms rundkirker. Kendt af mange og endnu flere efter forfatteren Erling Haagensen i bogen ”Tempelriddernes skat” skriver om en skjult skat under gulvet i kirken. Måske er der noget om det, i hvert fald har der i nattens mulm og mørk, været forsøg på at brække gulvet op.

En meget stejl stentrappe fører til toppen af kirken og uden at gå for meget i detaljer så er loftet, der også er lavet af kampesten meget ujævnt, hvilket medførte et styrt – heldigvis var det kun stoltheden der fik alvorlige ridser.

Mørket har nu sænket sig over Østersøen, vinden er stilenet af. Fortøjret tæt på den gigantiske bølgebryder der omgiver Rønne lystbådehavn, er det tydeligt, at bølgerne holder sig ude på den anden side. Tunge regnskyer sender ind mellem vand ned over lærlingens ny konstruerede læsejl der tager godt fra. Tordenen ruller ubestemmeligt langt væk.

Varmen er sat på – i tilfældet ”Det gode skib” fungerer olielampen som varmeapparat og gør det det ret effektivt. Godt at den tidligere ejer til trods meget klynk, ikke fik held til at ta´ den med.

Besætningen ligger i deres køjer, en god middag, med udsøgte vine er nydt, der spises nybagte vaniljegifler, der er kaffe i krusene. Ny indkøbt, da den Svabergastlærlingen medbragte, er sluppet op. Til gengæld har den tilbageblevne besætning nydt godt af lærlingens glemte forplejning og har i flere dage spist de mange chokoladebar, der skulle have været med til privaten i Hillerød.

I morgen gøres et forsøg på at komme op mod Hammeren og hvem ved, måske om vejr og vind tillader det, oplever Svabergasten at gå ind i den lille og meget idylliske Vang havn, hvor der som Dan Turell beskriver det, ”er mulighed for fugtige øjne uden påviselig grund”.

I mange byer rundt om i landet ser man hver morgen i sommerperioden den ene lystsejler efter den anden gå fortvivlet rundt i byen og lede efter den nærmeste bager.

I Ystad har den lokale bager vist udvidet entreprenoerskab og kørt sin bil hen i lystbådehavnen, hvor han fra et lille campingbord sælger frisklavet morgenbrød til de mange sejlere.

Bager Michael fra den sorte bager i Ystad er en meget speciel bager. Ikke alene bager han Ystads bedste brød. Han taler også både svensk, engelsk og tysk, og forklarer lystigt på alle tre sprog om indholdet i hans økologiske og velsmagende brød.

Michaels specialitet er iøvrigt ægte dansk rugbrød. De tyske sejlere gik langt udenom denne afart af brødet, mens den hos de danske sejlere “gik som varmt brød” 🙂

Efter 2 timer havde den gode Michael udsolg, og så gik turen tilbage til bageriet for at bage nye brød og kager til byens borgere og mange turister.

Efter morgenmaden forlod Liss Ystad og satte kursen mod Bornholm. Med god vind på 9 – 10 m/s fra vest gik det flyvende henover de store bølger, som var op mod ca. 2 meter i højden.

Kl. 17.30 gik Liss og besætningen i land i Rønne Lystbådehavn, klar til nye udforskninger og nye oplevelser på Bornholm.

I de to sidste havne, det gode skib Liss har anløbet, har besætningen observeret et særligt, men både kønt og behageligt syn, nemlig kvindelige havnefogeder.

De er sjældne – yderst sjældne. Sidst besætningen på Liss mødte en kvindelig havnefoged var i 2009 i Lohals, hvor en særdeles stramtantet lesbisk havnefoged kostede rundt med de mange lystsjlere.

Men i Falsterbo havn og i Ystad havn mødte besætningen 2 smukke af slagsen – med både rød neglelak, opsat hår og øreringe.

Og uden at det skal lyde chauvonistisk på nogen måde, gør det altså noget helt særligt ved sømænd.

Ikke på den måde, mange vil tro, men stemningen på havnen bliver lidt mindre fandenivolsk, og de mange lystsejlere opfører sig ordentligt, smiler mere – både til havnefogeden og til hinanden, og hjælper hinanden på en anden måde, end vi har observeret i andre havne.

Så dette er en hyldest til kvindelige havnefogeder. Lad os få flere af dem!

(Modelfoto)

På ”Det gode skib” må besætningen nok indrømme, at kendskabet til Ystad, begrænser sig til byens markante vandtårne og opmarchbåsen ved færgen til Bornholm. Så da dagen bød på 12 – 15 sekundmeter vind og ”Liss”, blev i havn, blev der kikket lidt mere på byen, end bare færgeterminalen.

Til trods for en, ind til nu! ganske kølig sommer, emmer Ystad af afslappet stemning og sommerferie. Der er gang i cafeer og udendørsservering og på stationen ankommer og afgår hver anden time, DSB tog med forventningsfulde at ferierejesende.

Og som altid, når der er overligger tid i en by, prøver besætningen at besøge den lokale kirke. Her i Ystad blev ”Maria kyrkan” besøgt. Det særlige ved kirken er, at en vægter hvert kvarter mellem kl. 21.15 og 01.00 blæser fra kirkens tårn for at fortælle, at alt er rolig i byen. En tradition fra 1600-tallet, hvor tårnvægteren kiggede efter ildebrande og ubudne skibe i havnen. Nu er det nok meste for at holde øje med forfrosne turister.

Inde i kirken, gik besøgende stille rundt og betragtede de fine udsmykninger, barokalteret i træ fra 1700-tallet og præstestolen med Christian 4. monogram. Flere benyttede muligheden for at tænde et lys, en tradition som åbenbart også bruges i den protestantiske kirke.

I våbenhuset dvælede flere ved følgende tekst;

Kirken; Guds plads på jorden.En plads for ro, stilhed, meditation og bøn. Et smukt sted bare at få lov til at være. Her kan du komme for at tænde et lys for en du tænker på. Se dig omkring og opleve livet som pulserer, tanker som drager og nærheden til Gud som aldrig vender sig bort.

Og måske stod vægteren i tårnet og så det som Yachtskipperen fotograferede, da han stod i kabyssen og tilberedte aftensmaden. Denne flotte regnbue.

”Two and a half men, ligner os, besætningen på Det gode skib Liss”, mente Svabergastlærlingen og lyste op i et stort smil. Og måske har den unge mand ret, Ingredienserne er de samme som i TV serien. En er velhavende, en har et hus med udsigt, en har en mor, en drikker lidt rigeligt, en er veluddannet, en er ung, en er lillebror, en er storebror, en kan det med kvinder, en kan ikke det med kvinder, en spiser altid, en er tjekket, en er kejtet, en er musikalsk, en er til unge kvinder…

Men modsat TV serien, som blot skifter personerne ud, hvis seertallene daler, kom der ikke en ny svabergastlærling ombord, da lærlingen i dag afmønstrede og steg på toget, med kurs mod hjemmelig køje i Hillerød. Blandt mange af de opgaver den tilbageblevne del af besætningen nu skal klare selv er, at indtage utrolige mængder af mad herunder Nutella, selv anbringe sko og strømper i den udendørs kistebænk, selv bakke ”Det gode skib” ud fra havnepladsen, selv grine højt af egne dårlige vittigheder, selv hente ”Runas spand” ofte, selv frekventerer samtlige toiletter på havnen, selv spise de sidste efterladte chokolader, selv blive stille når vinden tar` til og bølgerne bliver høje. Selv lave pandekager ude midt på Østersøen, selv ta´ 200 billeder af det samme motiv. Nå, men det må vi se om vi kan finde ud af… selv.

“Når man fylder 15 år lægger man barndommen bag sig og bliver voksen”.

Det var den første kommentar fra svabergastlærling Anders på hans 15 års fødselsdag i dag mandag den 15. juli 2012.

Den nyudklækkede mand tilbragte denne indgang til man-dommen på det gode skib Liss, og blev fejret dagen igennem.

Ved morgenbordet var der kagemand, nutella i spandevis og som i ethvert andet rederi af en vis kaliber, flotte gaver fra rederiet.

Formiddagen forløb med cykeltur ved Falsterbo kanalen indtil kl. 13, hvor Liss gled under broen og ud i Østersøens bølger.

Undervejs blev besætningen trakteret med pandekager med vispad grädde og pærer i sukkerlage. En lækkerbisken midt på havet, som viste sig med lidt skum på bølgerne og en fart, der til tider passerede 8 knob.

Vel ankommet til Ystad havn kom der svensk flag på bordet, da den lokale servitrice erfarede, at den unge svabergastlærling var blvet en rigtig mand. Da den unge mand tilmed på flydende svensk sagde tak for mad, blev hun så rørt, at hun svarede med et stort svensk knus. Som det ses på billedet, blev svabergastlærlingen mere rød i hovedet end solen havde formået at gøre ham gennem flere dages sejlads og frisk luft.

Mandag morgen afmønstrer svabergastlærlingen for denne gang og tager toget tilbage til Sjælland og sin elskede mor, som han har savnet hver nat.

Fra rederiet har den nu unge mand fået certifikat på at have bestået første år af sin 30-årige svabergastuddannelse med påbud om at påmønstre igen næste sommer for endnu en praktikperiode.

Morgenfrisk og klar stillede Yachtskipperen i morges med sin oppakning, klar til at påmønstre, 3 ugers sommertogt. Der var naturligvis med glæde og æresfrygt, at de to svabergaster tog i mod skipper, der nok mente det nye læsejl sad noget højt oppe og han i øvrigt var klar til at ta´ turen til Bornholm i et stræk. Svabergasterne tænkte, at uden den mængde saltvand, sømil og sekundmeter, de havde oplevet de sidste dage, var det nemt nok at være frisk!

Med det in mente at tredje gang er lykkens gang, blev kursen sat mod svenske Falsterbo, og denne gang lykkedes det. En enkelt øvelse blev det til, da den grønne ammepude igen valgte at forlade cockpittet. Men besætningens hurtige reaktion og en perfekt ”mand over bord øvelse” gjorde at den var fisket op på under et minut. Flot!

Velankommet til Falsterbo stod menuen på lærlingens kulinariske opfindelse, ”svensk pølsemiks med svenske løg og pasta”. Senere aftenhygge, spil, rødvin, gåtur og lakridskonfekt.

Vinden er her under aften taget en del til, så alle vanter hyler og klapre og det ny konstruerede læsejl måtte pilles ned igen. Efter et kort skippermøde, blev det besluttet at se tiden an søndag morgen med hensyn til afgang gennem Falsterbo kanalen og sejllads i Østersøen. Og da en af besætningsmedlemmerne runder et særlig skarpt hjørne, skal morgenen alligevel bruges til festivitas.